Hen

Navnet

Hen. Udt. hé:n. ― Hæn NRJ. IV 147, 1528. Heenn 1578. 1604.1/1. Henn 1617. Heenn 1657. Heen 1723.

Navnet findes ogsaa i Rakkestad, Eidsberg og Rødenes med samme Udtale som her, samt i Vang V., hvor det skrives og udtales Hæn (æ:). Ogsaa Hen i Hen, der udtales hænn, er maaske samme Navn. Grundform *Hávin, der her ikke kan forstaaes som den høitliggende Eng (hár "høi"), men maa indeholde há f. "Eftervext af Græs" eller kanske snarere haa m. "en stille, gjerne trug- eller poseformet Udvidelse af et Vandløb": Ordet (der ogsaa forekommer i Herjedalen) citeres af Ross fra N. Østerdalen og Ø. Guldalen og giver en fortræffelig Mening, idet Begna her opviser saadanne Udvidelser. Jfr. Bd. I S. 104, IV, 2 S. 318, XIII S. 241.

Brukere

Hendelser