Navnet
Gudderud. Udt. gu`dderu. ― Godharuð RB. 143. Guderud 1593. Gudderud 1612. 1616. Guderud 1723.
Da Navnet paa Grund af Sammensætningen med ruð ikke kan antages at gaa op til den hedenske Tid, har man ondt for at tro paa Rigtigheden af Formen Goðaruð i RB., som vilde føre til Afledning af goð n., hedensk Gud, eller goði m., hedensk Tempelforstander. Guði findes som Mandsnavn paa Romerike i 14de Aarh. (DN. V 124 og oftere i Sverige (Lundgren S. 73). Det er vel at betragte som "Kjæleform" af et med Guð- begyndende Mandsnavn. Som Kjæleform enten af et saadant eller af et med Gaut begyndende Navn maatte Guddi kunne tænkes; dette kjendes ogsaa fra Sverige (Lundgren S. 72). Denne Formodning styrkes ved Guddærud i Østre Toten (DN. V 516, 1442, endnu skrevet Gudderud, men i daglig Tale ombyttet med et andet Navn.
Brukere
Hendelser
| 1999 | Rygh, Smaalenenes Amt | Rygh, Oluf: "Gaardnavne i Smaalenenes Amt", Bind 1, Gudderud | Rygh, Oluf: "Gaardnavne i Smaalenenes Amt", Bind 1, Faksimile Ringstrøms antikvariat, Askim, side 41 |