Skjolden

Navnet

Skjolden mellem, søndre og nordre. Udt. sjø`lle. ― i Skioldini (nørste) RB. 143. Skioldenn St. 21. Schiøllen 1593. Skiøldenn 1604.1/1, 1/1, 1/1. Skiollen 1612. Schiolden mellem, søndre med Østbye og Hwinte og nordre (under Søndre S. Pl. Wrangen) 1723.

Skjǫldin, af skjǫldr m., Skjold. Dette Ord har været adskillig brugt i Stedsnavne. Det forekommer oftere som Navn paa Fjelde, Skjær og Grunde i Søen. Som Gaardnavn har man det i ubestemt Nominativform, Skjold, i Ryfylke (Sognenavn), i Ølen S. i Fjeldberg (nu forsvundet Navn), i Etne og i Manger, samt i Sammensætningen Aareskjold i Høiland, endvidere som Pladsnavn i Aal i Gran. I bestemt Form, Skjolden, findes det paa Eker, i Sem, i Lyster og i Vistdalen i Nesset, samt som Pladsnavn i Gjerpen; i ubestemt Flertalsform, Skjolde, i Tysnes og i Dverberg; i bestemt Flertalsform maaske i Skjellan i Børseskognen; i Dativform, Skjelde, Skjelle, Skille, i Fane (her skrevet i Nominativformen Skjold), paa Voss og i Flatanger og sandsynligvis i Skogn og i Brønnø. Desuden forekommer det i mange Afledninger og Sammensætninger, af hvilke den hyppigste er Skjaldbreiðr, nu alm. Skjelbrei. Skjǫldin her er Sammensætning med vin; findes ogsaa i Hobøl. Ved Stedsnavnene er vel oftest tænkt paa Lighed i Form med et Skjold: bredt udstrakt, fladagtig Situation; tildels er Navnet dog vist taget fra en Høide, hvorpaa en saadan Sammenligning passer, og paa eller ved hvilken Gaarden ligger. Den afledede Betydning: Flek (Plet, som skiller sig ud fra Omgivelserne) kan vel ogsaa tildels ligge til Grund. Med det i 1723 som Underbrug nævnte Hwinte kan maaske sammenlignes Hvimtargildi, nu Femtegjeld i Vaaler. Sml. No. 86.

Brukere

Hendelser