Navnet
Blesa. Udt. błé`sa. ― i Blesa (søndre, nordre) RB. 447. Blesße St. 111. Blesa 1578. Bleße 1594.1/1. 1617. 1666. Blæse 1723.
Maa efter Formen i RB. antages at være et Hankjønsord Blesi, hvoraf Gaardnavnet er Dativform. Af andre norske Stedsnavne komme her særlig i Betragtning Blesen (Hankjønsord med lukt e, Enstavelsestone), Sæter i Etnedalen, Blesan, Gaard i Brønnø, Blesrød i Vaagsø Sogn i Selje, Blusuvolden i Strinden og Blesebækken, Bæk søndenfor Kongsvold paa Dovrefjeld. Der gives neppe nogen anden Ordstamme, man kan tænke paa, end den, man har i Blesa f., Blis i en Hests Pande (islandsk blesi m., dansk Blis n.; i Oldn. deraf dannet Adj. blesóttr), der dog har aabent e. Man kan tænke sig, at Stedsnavne, dannede af denne Stamme, sigte til en lys Flek i Nærheden, f. Ex. i et Fjeld, eller i nogle af de sammensatte Navne, at de have sin Oprindelse af et Tilnavn.
Brukere
Hendelser
| 1993 | Bosteds- og slektshistorie: Søndre og østre del av Dalen | Horgen, Jan E.: "Bosteds- og slektshistorie: Søndre og østre del av Dalen", Blesa | Horgen, Jan E.: "Bosteds- og slektshistorie: Søndre og østre del av Dalen", utgitt av Fet kommune, side 13 |
| 1999 | Rygh, Smaalenenes Amt | Rygh, Oluf: "Gaardnavne i Smaalenenes Amt", Bind 2, Blesa | Rygh, Oluf: "Gaardnavne i Smaalenenes Amt", Bind 2, Faksimile Ringstrøms antikvariat, Fet, side 235 |