Gran

Navnet

Gan. Udt. ga:n. ― Gand (Nom.), i Gande DN. IX 277, 1446 Gandt 1520. Gannd 1557. 1578. OC. 45. Gann 1594.1/1. Gannd 1617. Gaenn 1666. Gan 1723. Sandsynlig er det denne Gaard, der sigtes til med det feilskrevne i Gade i DN. II 497, 1422

Gandr m. Stammen findes i adskillige norske Stedsnavne, som Gandaruð, nu Ganerød i Id, Gǫnd (nu Gand) Bygd søndenfor Stavanger, Gjende, Sønavn i Jotunfjeldene, Gandrud i Nes Hall., Gandvík, nu Gangvik i Hitterdal, Gannestad i Borre (i Gandastadum RB. 59). Det ovennævnte Gǫnd kan med nogen Grund antages opr. at være Fjordnavn (den nuv. Gandefjord, se min Afhandling om norske Fjordnavne i Festskriftet til Prof. Unger 1897 S. 38), og dette synes at finde Støtte i Gandvík, der er omtalt ovfr. som Navn paa en Gaard i Hitterdal og desuden, som bekjendt, var det gamle norske Navn paa Hvidehavet. Det kunde derfor gjettes paa, at Gandr fra først af har været Navn paa den fra Øieren til Gaarden indgaaende Bugt; det vilde være tilsvarende Hankjønsform til Gǫnd. Stammens Betydning i disse Stedsnavne er forøvrigt ganske uvis.

Brukere

Hendelser