Glemmen

Navnet

Glemminge østre og vestre. Udt. se ovenfor. ― a Glimeimom RB. 495. Glymæimar, Glimmæimar ">RB. 225. Glimenn 1557. Gliminng St. 41. Glemenge 1593. Glemminngh 1604.1/1, 1/1. Gleming 1639. Gliming 1640. (2 Gaarde) 1667. Glimming 1723. Jfr. Oplysningerne om Sognets Navn ovenfor.

Glymeimar, Flt. Navnet findes ellers i Nittedalen (DN. V 343, hvor det nu lyder Glømmi, og en tabt Gaard af Navnet anføres i RB. under Bøherred K. Paa begge disse Steder skrives i MA. Glym-, og dette (ikke Glim-) er vel den opr. Form ogsaa her. Er formodentlig af samme Stamme som Verbet glymja, der brugtes om stærk Lyd eller Larm, og udgaar vistnok fra et af denne Stamme dannet Elvenavn; her gaar en Bæk, hvori der findes Kverner, ned i Glommen lidt nordligere. At det ikke kan være selve Glommens Navn, vi have i 1ste Led, maa tages for givet. Dette Navn (udt. Glaama) vil ikke passe lydlig, og der er vist de stærkeste Grunde til at tvivle om, at det nogensinde har været brugt om Elven saa langt nede i dens Løb. Hvad den nuv. Navneform angaar, er n i Slutningen opstaaet af m ved Dissimilation (paa Grund af m i den foregaaende Stavelse), jfr. Holmen i Sigdal (Præstegaarden), opr. Holmeimr, og Gimmen Id No. 41, opr. Gylmeimar. Endelsen -ing beror paa en feilagtig Formodning om Oprindelsen; denne Feil sees at gaa saa langt tilbage som til Slutningen af 16de Aarh. Glømmen er vist den ægte Udtaleform, og Glemmen opstaaet ved Indvirkning af den i senere Tid brugte Skriftform.

Brukere

Svend Arvesøn ( - 1715 - 1733 - )

Svend er nevnt som bruker av Glemmen i Glemmen fra 1715 til 1733.

Hendelser

1962 Glemmen bygdebok Thowsen, Elsa: "Glemmen bygdebok, En bygd blir til by", Vestre Glemmen Thowsen, Elsa: "Glemmen bygdebok, En bygd bli til by", utgitt av Glemmen kommune, side 347
1999 Rygh, Smaalenenes Amt Rygh, Oluf: "Gaardnavne i Smaalenenes Amt", Bind 1, Glemmen Rygh, Oluf: "Gaardnavne i Smaalenenes Amt", Bind 1, Faksimile Ringstrøms antikvariat, Glemminge, side 304
Holleby 4/8 1716 Riksarkivets diplomsamling Skriv fra Gustav Wilhelm Storm om innløsning av Kambo gård og gods. Tilskrevet av Jens Larssøn og Hans Alfssøn rett kopi. [Lenßmanden Swend Arweß:.] RA, EA, Riksarkivets diplomsamling, Frantz Wilhelm Følkersam, Pakke 7 (II), Privatarkiv 327, Kambo i Moss, 4. august 1716.
30/6 1718 Riksarkivets diplomsamling Lagtingsdom i sak om innløsning av Kambo gård og gods, Østre Vister og Skallerud og Kjos i Skiptvet. [Brix Hanßøn, Per Kubberud, Anthoni Claußen, Halvor Pederßøn, Erich Eskildßøn, Niels Orefiord, Peder Carst... og Ole ...tenßøn, fuldmegtig Anders Biering, sorenskriver sal Henrich Thaulow, Jens Hansen, Sigward Acheleyes arvinger, Halvor Røe, Lars Wold, Christen Gribsrøe, Anders Rosnæs, Christopher Otterstad, Ole Haugenes, Baltzer Nore og Niels Røer, lensmand Ole Sørenßen i Rygge sogn, fuldmegtig Albrecht Kruse, procurator Niels Snog, Hans Alfßøn, Erich Anderßen, Olle Tørneberg, Marj Hansdaatter, Sigvard Jørgen Acheleye, Ingeborg Jensdatter Lund, Nicolas Bergh, prost Hr Anders Lauridtzen Spidberg, Hr Hans Christenßen Smit, sr Niels Stabel, J. Bertelsen, Lars Albye, Jørgen Rejer, Tore Refsnæs, Amund Koch, Peder Erichßen og Joen Halvorßen, justisraad Niels Wernschiolds fuldmegtig Hieronimus Jensen, bøide lensmand Ole Fredßer, Olle Sørrenßen, Laers Olßen Roer, Hans Nielsen Rosnes, Olle Jonßen Kure, Halvord Balche, Peder Melløes, Lars Vold, Anders Uhrstad, sal Syfver Gabriel Acheleyes arvinger, Maria Elisabet Acheleye, tiener David Nielsen Schiøt, Rasmus Anderßen, Svend Arfveßen, Elling Nielßen, Arfve Jonßen, Ølegaard Maria Acheleye, procurator Søfren Løchstøe, Jens Larßen, Olle Asbiørnßen.] [Kambo med underliggende Kiil, Røed i Sogner sogn, Mørch i Sogner sogn, Kaelsrøed i Wasbøgden, Ramberg saug.] RA, EA, Riksarkivets diplomsamling, Frantz Wilhelm Følkersam, Pakke 7 (II), Privatarkiv 327, Kambo i Moss, 30. juni 1718.