Biografi
Anders er nevnt som bruker av Krosser i Kroer fra 1642 til 1668.
Se også Krosser.
Referanser
I Ås bygdebok er han omtalt med følgende:
..., og først i 1640 fikk den igjen en leilending som brukte i lengere tid, Anders Gudfasteson. Anders var f. ca. 1594 og må vel være sønn av Gudfaste Gåvim, etter det enestående fornavnet å dømme. Anders hadde sønnene Kristoffer Hauger i Ski, og Anstein Bekkevar i Ski. Anders flyttet fra Krosser til Torderud i 1668.
Hendelser
| 1972 | Ås bygdebok, Bind 2, Gårdshistorie II | Vik, Trygve: "Ås bygdebok, Bind 2, Gårdshistorie II", Krosser | Vik, Trygve: "Ås bygdebok, Bind 2, Gårdshistorie II", utgitt av Ås kommune, side 566 |
| 23/6 1642 | Unionsskatt jonsok 1642 | Wii Effterschreffne Annund Soelberigh, Hanns Hougerud, Thorgier Østenßøe, Gregers Hønßerud, Laurids Sundbye och Anders Kroßer, æidßourne Lougrettismend wdj Aaß Prestegield paa Follugh, Giør hermed witterligtt,att Anno christj 1642 dend 30. Junj, wahre wie epther louglig Ahnordning forßamblede paa Quedstad Aldmindelighe Stefnestufue her ibihd: Retten att Betiene, Ofueruerendis Kongl: Maytts: Bonde lehnsmand, wellfornumstighe Mannd, Anders Outtersrud, paa hans weigne Gulbrand Quedstad Befuldmechtiged, Sampt Meeninge Thing Almues Neruerelße. Huor da Samme Thiid kom for oß wdj Rette, Olluf Wadßemb her Sammesteds, Befuldmechtiged paa Sin fader Thorre Galbyes weigne, af Weßbye Prestegield, paa Bemeltte Follugh, med faaregifuende att eptherßom forschrefne hans Fader, Befindis att wehre Ligende, ehn gaard kaldis Haufuer, her Sammesteds Beliggende, med fuld Bøxell och herlighed, huorfaare hand nu edfentlige for Retten, Thillspurde oß och forschrefne Meeninge Nehruerende Thing Almue, huad oß om Samme gaard kunde wehre witterligtt, Om dend nu i dette Neruerende Aahr, af Nogen Brugis och Beßiides, eller och iche, att wie Saauellßom forschrefne Almue, woris wistenschab derom Sandfeldeligen wille Thillkiendegifue. Huortill wie forbemeltte Sexs mend, Saauellßom forbenefnte Nehruerende Almue, Endrechteligen gafue Thill Gienßuahr, att ded oß Samptligens wdj guds Sandhed ehr Beuist, att ehn wed Naufn Raßmus, N: Boede paa dorschrefne gaard Haufuer, Och nu Wdj Nest forleeden faarAar, der Jfra fløtter, Saa Bemeltte gaard Haufuer, Nu Befindis Aldelis att ligge Øde, och iche af Nogen wdj dette Aar Brugis eller ehr Beßiidende, huilched forbememeltte Gienßuar, fornr: Olluf Wadßemb, paa forschrefne Sin faders weigne, wahr Begierendis wie hanum Thill fremdelis eptherrettning, wnder eoris Signetter wille gifue Beschrefuen, huilched wie med Billighed iche wiste att Burde hanum Benechtis, Mens Thill deß Sandheds windißbiurd herom hafuer wie paa worris eigne, och forschrefne Gandsche Nehruerende Thing Almues weigne, woris Signetter her Neden wndertrøchte, hoes dend Sourennschrifuer, forbemeltte Raßmus Michellßens Signnett och Naufn med eigen haand schriftt. Actum Anno Die et loco ut Supra. | RA, RK, Lensregnskap, Unionsskatt, Follo fogderi, Jonsok 1642, datert 23. juni 1642. |