Christen Munk (ca 1520 - 1579)

Biografi

Christen er nevnt som lensherre på Verne kloster i Rygge fra 1571 til 1572.

Se også Verne kloster.

Referanser

I Rygge bygdebok er han omtalt som følger:

Originalregistranten over kongebrevene meddeler nemlig under 17. august 1751 at "Christen Munch fik Følgebrev til Kronens Bønder, som ligge og tjene til Wernøkloster og Eggert Wlffeldt nu udi Værge haver, at skulle svare hannem paa kgl. Majts. Vegne til Aggersshuss, givendes og gjørendes hannem og ingen Anden deres aarlige Landgilde, Gjæsteri, Sagerøer og al anden Rente og Rettighed, som de kgl. Majt og Kronen pleje og pligtige ere at gjøre og give og de af Arilds Tid givet og gjort have, ad gratiam; han skal derfor aarligen gjøre gode Rede og Regnskab og holde dennem Alle ved Norges Loug, Skjel og Ret".
Dette kan vanskelig tolkes anderledes enn at Værne kloster len ble lagt direkte under Akershus. Det er verd å merke at Christen Munk samtidig overtok Ingedal, likeså Eidsberg og Rakkestad. Kongen har tydeligvis planer om en forenkling av lensinndelingen. Ønsket om en større andel av inntektene er også åpenbart. Planene må imidlertid snart være oppgitt, for i april 1572 overtar kongens kammerherre Nils Parsberg Værne kloster len kvitt og fritt. Men Moss fogderi ble en varig innskrenkning, idet fogden der på vegne av slottslensherren på Akershus krevde landskyld o.l. av alt krongods i Rygge - unntatt det som hørte til Værne kloster fra gammelt av. Også ellers hadde Mosse-fogden atskillige ærender i bygda.

I Dansk biografisk Lexikon er han omtalt som følger:

Munk, Christen -1579, til Taabdrup, Søn af Hans M. til Krogsgaard (af Slægten Munk med 3 Roser) og Maren Spend, blev antagelig født ved 1520. I Aaret 1548 var han endnu Hofsinde og var da Medlem af det store Følge, som ledsagede Prinsesse Anna paa Bruderejsen til Sachsen. Aaret efter fik han Hammer i Norge i Forlening og opførte her et stort Taarn. Som Vederlag for den derpaa anvendte Omkostning fik han 1551 Brev paa vor Frue Kloster i Oslo. 1556 blev han Statholder i Norge og Lensmand paa Akershus, og denne vigtige Stilling indtog han lige til 1572. Desuden havde han i disse Aar en Række mindre Len; Bratsberg og Gjemsø kloster til 1559, Semgaard og Tønsberg Len, Søndmør (fra 1558) og paany Hammer (fra 1561-67). Da Krigen med Sverige udbrød, faldt det selvfølgelig i hans Lod at lede Forsvar og Angreb for det sydlige Norges vedkommende. Allerede 1564 gjorde en svensk Hærafdeling et Indfald i hans Len, men da C. M. fik Forstærkning, trak den sig tilbage, og han kunde nu rykke ind i Dal, indtil et svensk Indfald i Baahus Len tvang ham til at vende om. I Slutningen af Aaret hjemsøgte han Dal og Nordmarken med Ild og Sværd. 1565 gjorde han paany Indfald i Dal og slog navnlig 28. Okt. den svenske Anfører Maurits Stake. Det følgende Aar fik han Befaling til at støtte Daniel Rantzaus Indfald i Vestergøtland. Men 1567 hjemsøgte Svenskerne ham paa ny i Norge, og da han kun havde 2 Fænniker Knægte hos sig, kunde han ikke hindre dem i at naa frem til selve Akershus, men Mangel paa Skyts og paa tilstrækkelig Underhold nødte dem til efter 8 Dages Forløb at trække sig tilbake til Hammer, som de havde indtaget. Efter at have faaet Forstrækninger og at have underkastet sig største Parten af Lenet kom Svenskerne 3 Uger efter, 24. Marts, tilbake og paabegyndte en regelmæssig Belejring af Akershus, som C. M. imidlertid haardnakket forsvarede. Efter 18 Ugers Belejring kom endelig en længselsfuldt ventet Undsætning, dels fra Danmark under Frands Brockenhuus, Bjørn og Erik Kaas, dels fra Norge under Erik Munk og Jens Pedersen, og Svenskerne bleve fordrevne. 1568 hævnede C. M. sig ved et Indfald i Værmeland og Dal, og efter at have forenet sig med Høvedsmændene fra Elfsborg og Baahus, Jens Kaas og Vincents Juel, hjemsøgte de Vestergøtland. Dermed var hans Krigerfærd forbi. Sine Len øgede han 1570 med Skiverup i Skaane, som han fik i Pant, og som først 1598 blev indløst fra hans Arvinger, samt med Vernø Kloster, Ingedals Len, Ejdsberg og Rakkestad, som han erholdt 1571, men det følgende Aar ombyttede han Akershus med Aakjær i Jylland, hvor han døde 5. Juli 1579. Aaret før havde han gjenset Norge, i det han med 2 Rigsraader og 2 andre Adelsmænd var skikket derop at høre Sager. C. M., der ejede en nu forsvunden Hovedgaard Taabdrup ved Haderslev, var 2 Gange gift; 1. med Else Truidsdatter Ulfstand (d. 1565), 2 med Dorthe Mogensdatter Gyldenstjerne (d. 18. Juli 1583). Hans eneste Søn døde lille, men 2 Døtre overlevede ham.

Hendelser