Lars Ambjørnsøn ( - ca 1660)

Bruker av Rogsti

Død omkring 1660.

Sønn av Ambjørn [på] Sundby ( - ca 1637) og Helvig Larsdatter ( - )

Gift med Sigrid [på] Rogsti ( - )

Barn:

Biografi

Lars er nevnt som bruker av Rogsti i Garder fra 1637 til 1658.

Se også Rogsti.

Referanser

I Vestby bygdebok er han nevnt med følgende:

Rogsti må så være kjøpt eller arvet i sin helhet av Lauritz Rogsti som satt her i ca 20 år som eier av det hele med bygsel over all gården. Han var en tid kirkeverge i Garder. Men det synes ikke å ha forhindret at han i likhet med en rekke andre bønder fra Garder ca 1650 var med på et durabelt slagsmål med bønder fra Skjeberg da alle en gang kom fra Christiania marked. Lauritz ble bøtelagt for 6 ½ rdl og 1 ort.
Ifølge kvegtienden 1658 hadde han 2 hester, 12 kuer, 2 griser, 10 sauer og 2 geiter. Betalte for dette 5 ort 8 skilling. Dette tyder på at Lauritz drev godt. Men i det dårlige år 1660 etter alle krigene og uårene het det at han «hadde ringe råd», men så hadde han også overtatt ifølge skattemanntallet «en nedråtnet gård». Tiendemanntallet 1665 har disse tall: 1 ½ tønne havre, ½ kvarter blandkorn og ½ setting rug.
I 1660 var forøvrig Lauritz selv død, og enken Sigrid satt med gården og brukte den i sin helhet i end del år. Ifølge manntallet 1666 hadde hun bare én sønn Erik Lauritzen (eller Larsen, ofte brukt for det førstnevnte), f. 1655. Da han døde 13/11 1727, ble imidlertid alderen oppgitt til 90 år – altså f. 1737 (?). Mulig at det har vært flere barn, f.eks. døtre. For noen år seinere var meget av eiendomsretten på andre hender. Det må vel ha skjedd ved arv eller eventuelt salg. I 1679 f.eks. var bare 4 lispd på brukerens hender, mens Hans Grøstad f.eks. eide 14 lispd og andre unevnte resten.
Også i 1679 sto Sigrid som bruker, men det er trolig at sønnen Erik drev gården da. Ifølge proviantskatten 1679 måtte han avgi 8 ¼ merke smør og 1 pund 9 merker kjøtt.

Hendelser

1976 Vestby bygdebok, Bind 2, Garder og Såner sokn Martinsen, Osvald: "Vestby bygdebok, Bind 2, Garder og Såner sokn", Rogsti Martinsen, Osvald: "Vestby bygdebok, Bind 2, Garder og Såner sokn", utgitt av Vestby kommune, side 309
../1 1637 Båtsmannsskatt 1637 Laureds Rogestj i Weßsbye Prestegield betaler ½ dr i landskatt 1637 for fullgård. RA, RK, Lensregnskap, Båtsmannsskatt, Follo fogderi, 1636-1637, datert januar 1637.
../11 1637 Båtsmannsskatt 1638 Laureds Rogestj i Weßbye Prestegield betaler ½ dr i landskatt 1638 for fullgård. RA, RK, Lensregnskap, Båtsmannsskatt, Follo fogderi, 1637-1638, datert november 1637.
25/6 1638 Unionsskatt jonsok 1638 Lauredz Rogestj i Weßbye Prestegield betaler ½ dr i landskatt 1638 for fullgård. RA, RK, Lensregnskap, Unionsskatt, Follo fogderi, Jonsok 1638, datert 25. juni 1638.
12/10 1638 Unionsskatt mikkelsmesse 1638 Laureds Rogestj i Weßbye Prestegield betaler 1 dr i landskatt 1638 for fullgård. RA, RK, Lensregnskap, Unionsskatt, Follo fogderi, Mikkelsmesse 1638, datert 12. oktober 1638.
12/10 1638 Båtsmannsskatt 1638-1639 Laureds Rogestj i Weßbye Prestegield betaler ½ dr i landskatt 1639 for fullgård. RA, RK, Lensregnskap, Båtsmannsskatt, Follo fogderi, 1638-1639, datert 12. oktober 1638.
13/4 1639 Unionsskatt påske 1639 Lauridz Rogestj i Weßbye Prestegield betaler 1 dr i landskatt 1639 for fullgård. RA, RK, Lensregnskap, Unionsskatt, Follo fogderi, Påske 1639, datert 13. april 1639.
29/10 1639 Unionsskatt mikkelsmesse 1639 Lauridtz Rogestj i Weßbye Prestegield betaler 1 dr i landskatt 1639 for fullgård. RA, RK, Lensregnskap, Unionsskatt, Follo fogderi, Mikkelsmesse 1639, datert 29. oktober 1639.
22/12 1639 Unionsskatt jul 1639 Laureds Rogestj i Weßbye Prestegield betaler ½ dr i landskatt 1639 for fullgård. RA, RK, Lensregnskap, Unionsskatt, Follo fogderi, Jul 1639, datert 22. desember 1639.
29/9 1640 Unionsskatt mikkelsmesse 1640 Laureds Rogestj i Weßbye Prestegield betaler 1 dr i landskatt 1640 for fullgård. RA, RK, Lensregnskap, Unionsskatt, Follo fogderi, Mikkelsmesse 1640, datert 29. september 1640.
9/11 1640 Unionsskatt martini 1640 Laureds Rogestj i Weßbye Prestegield betaler 1 dr i landskatt 1640 for fullgård. RA, RK, Lensregnskap, Unionsskatt, Follo fogderi, Martini 1640, datert 9. november 1640.
9/3 1641 Unionsskatt fastelavn 1641 Laureds Rogestj i Weßbye Prestegield betaler 1 dr i landskatt 1641 for fullgård. RA, RK, Lensregnskap, Unionsskatt, Follo fogderi, Fastelavn 1641, datert 9. mars 1641.
1/3 1641 Båtsmannsskatt 1641 Lauritz Rogestj i Weßbye Prestegield betaler ½ dr i landskatt 1641 for fullgård. RA, RK, Lensregnskap, Båtsmannsskatt, Follo fogderi, 1640-1641, datert 1. mars 1641.
1/5 1642 Fogderegnskap Follo 1641-1642 Rasmus Michelsøn Sourenschriffuer Wdi Neder Rommerighe och Folloug Fougderierhr Sampt Stennehr Rouerstad, Morten Knaldstad, Halduord Dellen, Gregers Refoug, Hagenn Hußebye, Lauridtz Morch, Thaasten Huidsteen, Joenn Sechebech, Amund Filtued, Brønild Randemb, Niels Kindßlund och Halduord Nordbye, Æidßuorne Laugrettißmend vdj Weßbye præstegield paa bemelte Follough, Giør hermed witterligt at Anno Christj 1641 dend 14 Aprilis, Wahre Wj effter Konglig Ahnordningh forßambled paa Hiord Almindellige Steffnestuffue her ibidm: Retten at betiene, Offueruerrendiß Kongl: May: Bunde Lenßmand, well fornumbstige Mannd, Thorer Galbye, med flere Dannemendh Neruerrelse. Huor saa Samme thid for oß wfj Rette Theligh welagte och welforstandig Mand, Morttenn Lauridtzon, Kongl: May: fougedt her Sammestedß, Som paa Høygstbemelte Kongl: May: och Rettennß weigne, Sampt abfaldne Aßlach Hestued, J Garder Sogenn, hanß effterleffuersche, wid Nauffnn Maritte Olluffß dater, paa sin eigne, Saa och hanß ældste Sønn, Nemblig Aschilld Aßlachßønn paa Sin eigne, och Sødschendiß weigne, huilche Samptlige wed forbemelte Bunde Lehnßmandenß Louglige hiemstefne haffde thill Nehrueuerrende thid Ladet hiid vdj Retts Førdret, Aßbiørn Christopherßøn, Boende paa Sandbye her ibidm: haffuendißhannom at tiltale, formedelst hannd (Oeß werd) dennd 5 Septembris, wdj nest forleden Ahr, schall haffue drebt och Jhielßlagedt, forbeneffnte Aßlach Hestued, for huilchede hannß begaaende Drab och haandeuerch, dj nu formeente forne Aßbiørn Christopherßøn Burde Lide och straffiß effter Lougen, Som wed bør, med mindre hannd Lougligenn Kunde beuißelige giøre, At hand Saadant aff waade worich, eller Nøduerge, Haffuer begaaed och ahnrettes at hand daa billigenn epter Lougen kunnde Rettelligenn Kiendiß till sinn fred, Sampt siin wedbørlighe Sicht och bøder, till atterhøystbemte Kongl: May: och, bemelte dend abfaldeniß effterladte Høstrus Børn och med arffuinger at wdgiffue, Med widere denne deriß Samptlige beretning och formeenende her om wahr bemeldende. Her till at Suare, ehr wdj Rette mødt, forbemeldte Aßbiørn Christophersenß Høstrue, Nauffnlig Helluig Lauridtzdaatter, Som wdj Retten Jndgaff, It well forßeigledt prouffß Bref, Daterit Refling Steffnestuffue, Her ibid: dend 22 Octobr: Anno 1640, Huorudjnden befindiß, Adschillige windißbiurd, at were indførdt, huilleche, (æffter Louglig Stefnewarßell, thill alle dj Interesserede) Och vdj Samptlige deriß Neruerrelse wed faarelagde Eedstafuelse epter Lougen, haffuer hermed och tilstaaed, Eigendtlige ord for ord, wdj effterfølgende maader. Lauridtz Rudstad af Gaarde Sogenn, hermede at dend 5 7bris Nest forleeden, Som war Een Løffuer Dagh, i moed Afften, da war hand med flere i følgeschabf, med abfaldene Aßlach Hestued, och Aßbiørn Sundbye, fra Maaß, och paa Hiembveigen, och som dj Kom nogedt wd paa Maaß, Schougen, Reed Aßbiørn Sundbye Allerfremmest, och Aßlach dernest effter, och dj andre hannß medfølge, noget der effter, och som dj kom effter dannom, war forne Aßbiørn af Sin Hest, och haffde sin Hatt i sin Haand, da Spurde hand och dj andre hanß følgeschab, forne Aßbiørn, huad hannom schade, da Suarede Hand at Aßlach Hestued Slog Hannom paa sin Mund, huilchedt hand iche schulle haffue giort for intedt, Och daa laae der noget Sort Klede paa Marchen, Som hand haffde bekommet aff Søffren Pederßøn paa Maaß, Huilchedt forne: Aßbiørn haffde at føhre, Menß Samme Thid, saae hand iche forne Aßlach Hestued, Menß som hannd Kom noget lengere frem paa weigen, med dj andre, da wahr Aßlach Reden noged liidedt Thill dend høigre Siide af weigen wdj Schouffuen, hoeß Nogle Smaa Graner, och haffde wendt Sin Hest imod dennom igien, da Spurde hand Aßlach, huor hand wille hen, huortill hand Suarede, at hand wille Riide och finde sine Handscher op igien, Som hand haffde Thafft, dermed Reed dj deriß Weig, och forne Aßlach blef tilbagerß igien, Menß nogle der effter, Kom atterbemeldte Aßlach Riidendiß, effter dennom, och Reed Omkring dennom till bemelte Aßbiørn, efftersom dj Reede ichon Sagdte, der effter, Menß huorlediß det siden tilgich, findiß her effter beschreffuit. Find Thøft aff forne: Garder Annex, profuede, at hanns ßamme dag, och Thiid Reiste fra Maaß, och war i føllgeschab med forschnr: Lauridtz Rudstad, Ellene Effuindßdatter och Lauridtz Rougstie, och war wdj alle maader Beuist, Ligeßom forbemelte Lauridtz Rudstad, ut supra, Om proffued haffuer, Och ydermere tilstoed, at der dj kom wd paa Maaßschougen, Kom Aßlach Hestued Riidendiß till hannom, och bad forne Find laane hannom Sit werge, saa Spurde hand Aßlach, huad hand wille giøre med det, huor till hans Suarede, at hans wille Mourre sig dermed, Och tog saa wdj wergedt, med hannom, Saa Belgen gich i Sønder, dog fich hand iche ßamme Werge, dermed Reed forne: Aßlach hasteligen Om dj Andre, Som war i Weigen med dennom, och frem till Aßbiørn Sundbye, Som Reed Fremmest, och fuldiß Saa begge ad for dennom i weigen, da hørdte forne: Find, at Aßbiørn Sundbye, Sagde til forne abfaldene Aßlach Hestued, at hand Slog hannom paa sin Mund, Noget lidet thillforn, och baad forne Aßbiørn hannom, at hand nu wille lade hannom fare med fred, paa sin hiembweig, Thj hand wille intet haffue at schaffe med hannom i Nogen maader. Ellene Effuindßdaatter paa Breuig i Samme Sogenn, hermede at hun wahr och med i Samme følgeschab Och at hun mødte forne: Aßlach Hestued paa weigen, der hand Reed Thilbage som forbemelt och at da Spurde hand hinder Om hund iche saae hanß haandscher, huortill hund Sagde Ney, dermed Reed hand sin weig Strax epter dj andre igien, och frem till Aßbiørn Sundbye, Som Reed aller fremmest, Och ellerß war hun i alle Maader beuist, Lige ord fra ord, Som forne Find Thøft, her tilforn om proufues haffuer. Lauridtz Rougstie her ibidm: Som ehr forbemelte Aßbiørn Sundbyeß Stesøn, hermede ligesom forbemelte Lauridtz Rudstad ut supra om profued haffuer, Och end vdermere tilstoed hand, Saauelsom Alle dj andre foreschreffne windißbiurd, at dj kom Ridendiß effter forne Aßlach Hestued och Aßbiørn Sundbye, da ware dj begge aff deriß hester, och haffde huer sin dragen Kniff i haanden, och Stach effter huer Andre och med det samme falt dj begge offuer Ende, da Stigede forne: Lauridtz Rougstie aff sinn Hest, och wille hielpe dennom till goede, Och da haffde Aßlach Hestued bekommedt sin døedß Saaer, och war Stuchen med en Kniff, Strax neden wnder dend wenstre patte, Sampt nogedt lidet Stuchen i Kiøddet, i dend wenstre Axell, och som hand udj forberørte maader war bleffuen Stuchen, baad forne Aßlach Hestued, Lauridtz Rudstad at hand wille sige hannß Høstrues och Børn goede Natt, Sampt Sagde Sig, Alldrig mere at tale wed dennom, Och wngefehr ehn half Thime der effter døde hand paa Samme sted Som hand bleff Stuchen, Och laae forne Aßlachß Kniff hoß hannom paa Samme Sted Som hand faldt med det samme Reed forne Aßbiørn sin weig, Och haffde huer aff dennom ichun druchen Een Karde Norsch Øll, Hoeß ehn Saugmester paa Maaß, førend dj Rede derfra, och Kunde dj haffue weret noget lidet beschiencht, End her foruden tilstoed forne: Lauridtz Rougstie, at strax epterat hand fornæm døden schrudede jeg med bemte: Aßlach Hestued, Reed hand till Jngemond Kill, och bekom hanß dreng, heste och Slede, och wille haffue førdt forne: Aßlach till forne: gaard Kill, Menß som hand kom tilbage igien, wahr hand døed, dermed lagde dj hannom Jmellom begge Sledemeyerne, Sampt Kaste noged bard offuer hanß Anßigt, Siiden Reed forne Lauridtz Rougstie och Lauridtz Rudstad Samme Afften Thill Maaß Jgien, och leffuerede Søffren Pederßøn samme Klede, Som war halffembte Alen Suart Klede, till Een Kaabe, Sampt fire Alne Rødt fildt, Efftersom hand det aff forne: Søffren Pedersøn, till Borgiß haffde wdtagedt, Siden om Anden Dagen der effter, schicheß forne Lauridtz Rudstad, Sin dreng till Aßlachß quinde, och loed hinde forstendige at samme drab war scheed, Och om Søndagß Afften der effter loed dj føre hanß Lig, till forne Kill, och siden om Nest Kommende Mandag der effter, blef bemelte hanß Liig førdt till offbemelte Hestued. Herforuden forregaff Bunde Lenßmanden forschreffuene Thorer Galbye, at hanß fuldmechtige Knud Brandstad, Med Sex Mend besichtede samme Aßlachs Liig, Och daa Befunden hand Saalediß at were Stuchen som forbemellte windißbyrd it supra omproffued haffuer. End widere Ahnmeldiß, wdinden forbemellte profß Bref, at forne Helluig Lauridtz datter, haffuer forregiffued at Samme dag, Som Omberørtte drab scheede, Kom forne Aßbiørn hiemb till hinder, om Afftenen, och Klagede Sig Ørchelligen at hand dend daug schulle Reigse fra sitt Huuß, dißligeste at hun samme drab haffuer opbrust paa Grafbache, da forne Aßlachß Liig blef begraffuen, Och des wed Thuende Mendz Nemblig Siuord Sundbye, och Lauridtz Rougstie, huilched och for Retten af dend dødiß Effterleffuersche och Med Arffuinger, iche ehr bleffuen J modßagt, Jligemaade haffuer hun och paa sin Hoßboes forschrnr: Aßbiørn Sundbyeß weigne, tilbøden forbemeldte Abfaldne Aßlach Hestuedß Effterleffuersche, Sampt Aßlach Rigesemb aff Hobbell Sogen, paa hindiß Børn och Steffbørnß weigne, gierne epter hindiß formofue, at wille wdgiffue fredß bøder, till dennom, for bemelte Aßlach Hestuedß dødelige Aftagh, Och samme Bøder ßaauit Billigen kunde ehrachtiß, Richtigen ehrlegge och aff betalle, Huor till dj daa Samptligen haffuer Suared, at dersom hand med Retten Nogenlediß Kunde befrieß, da will dj gierne dermed were benøyed, Och derfor med hannom Abßonne, Saauit dennom kunde were wedkommende, Och iche i nogen Maade hannom paa hanß Liff at wille epterstrebe, deß leilighed af forberørtte profß bref, widere ehr at eptersee. Dernest fremblagde forbemelte Helluich Lauridtzdatter benefette ßin Hoßbond, Aßbiørn Christopherßenß Thuende Skaadßmaall, det første wdgiffued wed Krogstad, hoffuet Kirchegaard, alle Helgennß dag Anno 1640, wnder dend Sorren Schriffuer och Sex Mendß Jndßeigle, Bemeldende i blandt Andet, at forschne: Aßbiørn Christophersøn, ehr Barnføed paa ehn gaard, Kaldiß Sørum, liggendiß wdj forne Krogstad præstegield, och wdj Samme præstegiæld opuoxen, deß i midler Thid, haffuer hand schichedt och forholdet Sig, hoeß Almuen der sannestedß, ærligen, schichelligen och well, Och iche at haffue hørt hannom wdj Slagßmall eller Clamerie, Sig at haffue Øffued, Menß Sig som for ærlig wng person vdj alle maader well Sømmer och Ahnstaar, fredsommeligen at haffue Ahnstilledt. Det Andet Skaasßmaallwdsted Weßbye hoffuet Kirchegaard her ibihd: Anno et tie ut Supra wnder lige forßeiglingh, formellende at atterbemelte Aßbiørn Christophersønn, paa nogen Thid lang, haffuer Boed paa forne: gaard Sundbye, Och deß i midler Thid, da haffuer hand schichedt och forholdet Sig, baaade wdj omgienchelse och Samquemb, hoeß Almuen her ibidm: ærligen Christeligen fredsommeligen och well Saa dj iche weide hannem for nogedt at beschylle, end det ßom ehr ærlig Mand well sømmer och bør, førend hans nu wdj foromberørtte wløche ehr gheraaden, Med widtløfftigere samme Thuende Skaadßmaall i Sig Selff wduißer. Dißligeste Thillbøed forschreffne Helluig Lauridtzdatter, paa sin Haßbond Offtebemelte Aßbiørn Christopherßenß weigne, forbemelte Kongl: May: Fougedt Morten Lauridtzøn, Sampt dend affdødiß effterleffuersche, och med Arffuinger, Endnu som tilfornen, gierne at wille wdgiffue, effter hindiß hoßbond, och hindiß Samptlige fattige formofue, baade till Kongl: May: Och bemelte Abfalldene Aßlach Hestuedß høstrue och Arffuinger huiß Sicht och bøder hannem retteligen Kunnde tilkendiß, at burde wdgiffue, for samme hanß drab och forseelse, Efftersom hun fast formeener at bemelte hendiß hoßbond, høyeligen haffuer wered for Aarsaged at giøre Nøeduerge, Och sit Liff endeligen at befrie och forsuare Och derfor formeener at hand Bør til sin fred Erkiendiß. Huortill Citanterne gaffue till Anßuar, at dj Noch som wille lade dennom benøye, med huiß dommeren och dannemend forudjnden Retsindeligen for Retmeßigt Kunde Erkiende, och faare finde, Och war derfor parterne paa begge Sider, En forsuarlig domb begierindiß forudjnden at maatte Erlange. Da epter tiltale Giensuar och denne wløcheloge Sagß tilsetlige lejlighed Saa effterdj ehn part af for Jndførdte widnißbiurd wdtrøcheligen proffuer och tilstaar, at dj haffuer wered wdj følgeschab med forbemelte Aßbiørn Christopherßøn Sundbye, och dend Abfaldene Aßlach Hestued paa hiemweigen fra Maaß, huor da forbenefnte Aßbiørn Sundbye sig for dennom haffuer beklaged at dend Affdøde person Slog hannom paa sin Mund, Och end widere derhoß tilstaar samme windißbiurd, at forne: Aßbiørn haffuer ombedet benefnte Aßlach Hestued, at hand wille lade hannom blifue med fred, Thj hand wille intedt haffue med hannom at beschafe, deß wehrachted, haffuer dog Alligeuell samme abfaldne person, Ombedet Find Thøfft, at hand wille laane hannom sitt werge, Och da hand iche haffuer willed hannom det Samtøche, haffuer hand ghewoltiger wiß, sig samme werge wille tiltaged, huilched hannem dog iche haffuer kunde ghelinge, Huor fore hand Strax hasteligen haffuer Reded effter forne: Aßbiørn Sundbye, som Reed Allerfremmest for deriß følgeschab, Ocg dermed paa Nye, giffued sig i Clamerie med hannom, Saa at førend forbemelte deriß følgeschab, hafuer Kunde dennom igien opnaae, hafuer bemelte Aßlach Hestued bekommed sin Bane och dødß Saaer, huorudaf Nochsommeligen Confideris och eigentlige, ehrachtiß Kand, at forbemelte Aßbiørn Sundbye haffuer weret foraarsagedt sig (af Nøduerge) at liberere och forsuare, Om hand iche Self derofuer schulle hafue blefuen Ombracht och Nederlagt, Efftersom foromberørtte windißbiurd, deß lejlighed udj Sig Self wdførligen forklaarer, Naar dj ellerß Retteligen Anseeß och offuerweigiß, efftersom ut supra bemelt ehr. Effter huilche forberørte beuegelige Motiver och Omstendigheder, Thj wide wj iche med nogen beføgelige Rett eller goed Confiens forßuarligennß at Kand tilkiennde, forschrefne Asbiørn Sundbye, paa hanß Liff, fred och frelse noget, at bør lide och wndgielde, Menß derom Saalediß end for Retten hafuer dømpt, och forrefunden, at atterbemelte Aßbiørn Sundbye for dette hanß begaaende drab och haandewerch, Bør Aldeliß at were frj och Ehrlediged, (Saauit hanß Lif och fred ut supra, ehr Ahnrørende) dog bør offtebenefnte Aßbiørn Sundbye pligtig were, for hanß begaaende drab, och Bloedß wdgydelse, til dend abfaldene Aßlach Hestuedß, epterladte arfuinger, at bøde och wdgiffue fuldmandß Boed, Som effter dette Landß wedtagne wiiß och Seduane, Bør at were, Thredue och Thoe Rixdaller, Och effter Landß Lougen, wdj Mandhelle Bolchenß II Capt: I Art: til hanß effterladte høstrue, Nemblig Marritte Olufßdatter, wdj Senge Roue, som wj for lougligt haffuer ehrachted, at bør were Siuff Rixdaller, Thill hinder at ehrlegge och betale, efftersom formofuen hoß forne: Aßbiørn Sundbye Befindiß at were Ringe, Och ej ydermere udj berørtte maader at kand wdstaae och till weige bringe. Sammeledes at bøde och udgiffue till Kongl: May: wdj Theigengield, Otte Ørtuger och tretten march Sølf, epte samme Bolchiß, I Capit: I Art: Saa och dend Christelige Kierchiß Disciplin och Obenbare Schrifftemaall, att were wndergiffuenn, andre deßlige (det meste Mueligt schee kannd) Thill Exempell, affschrne: och epterßiunn. Deß Thill widnißbiurd, wndertrøchte woriß Signetter, Actum Anno Die, et Loco ut Supra. RA, RK, Lensregnskap, Fogderegnskap, Follo fogderi, 1/5 1641 - 1/5 1642, datert 1. mai 1642.
13/12 1641 Unionsskatt Jul 1641 Lauredz Rogestj i Weßbye Prestegield betaler 1 dr i landskatt 1641 for fullgård. RA, RK, Lensregnskap, Unionsskatt, Follo fogderi, Jul 1641, datert 13. desember 1641.
19/2 1642 Unionsskatt fastelavn 1642 Laureds Rogestj i Weßbye Prestegield betaler 1 dr i landskatt 1642 for fullgård. RA, RK, Lensregnskap, Unionsskatt, Follo fogderi, Fastelavn 1642, datert 19. februar 1642.
1/3 1642 Båtsmannsskatt 1642 Lauredtz Roggestj i Weßbye Prestegield betaler ½ dr i landskatt 1642 for fullgård. RA, RK, Lensregnskap, Båtsmannsskatt, Follo fogderi, 1641-1642, datert 1. mars 1642.
23/6 1642 Unionsskatt jonsok 1642 Lauridz Rogestj i Wesbye Prestegield betaler 1 dr i landskatt 1642 for fullgård. RA, RK, Lensregnskap, Unionsskatt, Follo fogderi, Jonsok 1642, datert 23. juni 1642.
9/11 1642 Unionsskatt martini 1642 Laurids Rogestj i Weßbye Prestegield betaler 2 dr i landskatt 1642 for fullgård. RA, RK, Lensregnskap, Unionsskatt, Follo fogderi, Martini 1642, datert 9. november 1642.
30/4 1643 Båtsmannsskatt 1643 Laurids Rogestj i Wessbye Prestegielld er 1643 oppført med 1 phd 4 lispd. RA, RK, Lensregnskap, Båtsmannsskatt, Follo fogderi, 1642-1643, datert 30. april 1643.
30/4 1643 Båtsmannsskatt 1643 Lauritz Rogestj i Wessbye Prestegielld betaler ½ dr i landskatt 1643 for fullgård. RA, RK, Lensregnskap, Båtsmannsskatt, Follo fogderi, 1642-1643, datert 30. april 1643.
28/6 1643 Unionsskatt jonsok 1643 Lauridz Roegestj i Weßbye Prestegield betaler 1 dr i landskatt 1643 for fullgård. RA, RK, Lensregnskap, Unionsskatt, Follo fogderi, Jonsok 1643, datert 28. juni 1643.
30/4 1644 Unionsskatt martini 1643 Lauridz Rogestj i Wæßbye Sogenn betaler 2 dr i landskatt 1643 for fullgård. RA, RK, Lensregnskap, Unionsskatt, Follo fogderi, Martini 1643, datert 30. april 1644.
30/4 1644 Unionsskatt påske 1644 Lauridz Rogestj i Weßbye Prestegield betaler 2 dr i landskatt 1644 for fullgård. RA, RK, Lensregnskap, Unionsskatt, Follo fogderi, Påske 1644, datert 30. april 1644.
30/4 1644 Båtsmannsskatt 1644 Laueridtz Rogistj i Weßbye Prestegielld er 1644 oppført med 1 pund 4 lispd. RA, RK, Lensregnskap, Båtsmannsskatt, Follo fogderi, 1643-1644, datert 30. april 1644.
30/4 1644 Båtsmannsskatt 1644 Laueridtz Rogestj i Weßbye Prestegielld betaler ½ dr i landskatt 1644 for fullgård. RA, RK, Lensregnskap, Båtsmannsskatt, Follo fogderi, 1643-1644, datert 30. april 1644.
30/4 1644 Godvillig kontribusjon 1643 Lauridz Rogestj i Weßbye Sogen betaler 1643 i godvillig kontribusjon ½ ort. RA, RK, Lensregnskap, Kontribusjon, Follo fogderi, 1643, datert 30. april 1644.
23/3 1644 Rosstjeneste 1644 Lauridz Rogestj i Weßbye Prestegield er 1644 oppført med 1 schippund 4 lispd Maldt. RA, RK, Lensregnskap, Rosstjeneste, Follo fogderi, ½ år 1644, datert 23. mars 1644.
23/3 1644 Rosstjeneste 1644-1645 Lauridz Rogestj i Weßbye Prestegield er 1644 oppført med 1 schipphd 4 lispd Maldt. RA, RK, Lensregnskap, Rosstjeneste, Follo fogderi, 1644-1645, datert 23. mars 1644.
23/1 1645 Kontribusjon 1644-1645 Laurids Rogstj i Wesbye Sogen betaler 12 dr i kontribusjonsskatt 1645 for fullgård. RA, RK, Lensregnskap, Kontribusjon, Follo fogderi, 1644-1645, datert 23. januar 1645.
2/8 1645 Kontribusjon 1645-1646 Laurids Rogstj i Wesbye Sogen betaler 12 dr i kontribusjonsskatt 1645 for fullgård. RA, RK, Lensregnskap, Kontribusjon, Follo fogderi, 1645-1646, datert 2. august 1645.
24/8 1645 Koppskatt 1645 Laurids Rogstj i Weßby Sogen betaler 1 & i koppskatt 1645 for Laurids Rogstj hans h:, quind folch 1. RA, RK, Lensregnskap, Koppskatt, Follo fogderi, 1645, datert 24. august 1645.
1/5 1645 Rosstjeneste 1645-1646 Laurids Rogstj i Weßbye Sogenn er 1645 oppført med 1 schipd 4 lispd Maldt. RA, RK, Lensregnskap, Rosstjeneste, Follo fogderi, 1645-1646, datert 1. mai 1645.
28/9 1646 Kontribusjon mikkelsmesse og jul 1646 Lauridtz Rogstj i Garder Anex betaler 6 dr i kontribusjonsskatt 1646 for fullgård. RA, RK, Lensregnskap, Kontribusjon, Follo fogderi, Mikkelsmesse og Jul 1646, datert 2. august 1646.
17/6 1646 Rosstjeneste 1645-1646 Lauridtz Rogstj i Weßbye Prestegield er 1646 oppført med 1 schipund 4 Lispd Malt. RA, RK, Lensregnskap, Rosstjeneste, Follo fogderi, 1645-1646, datert 17. juni 1646.
3/11 1647 Kontribusjon jonsok og mikkelsmesse 1647 Lauridtz Rogstj i Garder Annex betaler 6 ½ dr 1 & i kontribusjonsskatt 1647 for fullgård till Sig Sellff 1 schipphd 4 lispd Malltt. RA, RK, Lensregnskap, Kontribusjon, Follo fogderi, Jonsok og Mikkelsmesse 1647, datert 3. november 1647.
20/11 1647 Odelsskatt 1647-1648 Lauritz Rougstj i Weßbye Sogenn er 1647 oppført med 1 schipphd 4 lisp Maldt i bemelte gaard. RA, RK, Lensregnskap, Odelsskatt, Follo fogderi, 1647-1648, datert 20. november 1647.
1648 Kontribusjon jonsok og martini 1648 Lauridtz Rogstj i Garder Annex betaler 3 ½ dr 10 ß i kontribusjonsskatt 1648 for fullgård till Sig Selff 1 schpd 4 lispd maldt. RA, RK, Lensregnskap, Kontribusjon, Follo fogderi, Jonsok og Martini 1648, udatert.
1648 Odelsskatt 1648-1649 Lauridtz Rogstj i Weßby Sogenn er 1648 oppført med 1 schippund 4 lispp Thunge i Rogstj Som hand paa Boer. RA, RK, Lensregnskap, Odelsskatt, Follo fogderi, 1648-1649, udatert.
1649 Kontribusjon jonsok og mikkelsmesse 1649 Lauridtz Rogstj i Gaarder Annex betaler 4 dr 1 ort i kontribusjonsskatt 1649 for fullgård Som hand Sielff Eiger 1 schipp 4 lisp malt. RA, RK, Lensregnskap, Kontribusjon, Follo fogderi, Jonsok og Mikkelsmesse 1649, udatert.
1649 Odelsskatt 1649-1650 Lauridtz Rogestje i Weßbye Sogenn er 1649 oppført med 1 schipd 4 lißpd Thunge i Rogestje Som hand paa boer. RA, RK, Lensregnskap, Odelsskatt, Follo fogderi, 1649-1650, udatert.
../9 1650 Kontribusjon jonsok og mikkelsmesse 1650 Lauridtz Rogsti i Garder Annex betaler 4 dr i kontribusjonsskatt 1650 for fullgård Thill ßig Siellff 1 schippd 4 lispp malldt. RA, RK, Lensregnskap, Kontribusjon, Follo fogderi, Jonsok og Mikkelsmesse 1650, datert september 1650.
1650 Odelsskatt 1650-1651 Lauridtz Rogstj i Weßby Sogenn er 1650 oppført med 1 schippd 4 lispd Thunge i Rogstj Som Hand paa Boer. RA, RK, Lensregnskap, Odelsskatt, Follo fogderi, 1650-1651, udatert.