Morten Larssøn ( - )

Fogd i Follo

Biografi

Morten er nevnt som fogd i Follo fra 1636 til 1639.

Se også Gislerud.

Referanser

I Frogn bygdebok er han omtalt med følgende:

Fem år senere ser det ut til at Gislerud ble slått sammen med Hauger til ett bruk. Fogden sier 1636 at han selv tar gården i bygsel, og dette var ingen annen enn Morten Lauritzen, som var fogd på Follo før han ble toller på Sand. Tre år deretter ble han altså også eier av Gislerud. Skylda oppgis fra 1636 til 3 lp. salt.

Hendelser

1967 Bygdebok for Frogn, Gårdshistorien Myckland, Haakon Falck: "Bygdebok for Frogn, Gårdshistorien", Gislerud Myckland, Haakon Falck: "Bygdebok for Frogn, Gårdshistorien", utgitt av Frogn kommune, side 157
3/5 1637 Fogderegnskap Follo 1636-1637 Haffuer Jeg Selfuer [Morten Larssøn fogd] paa min gynstige Hoesbunds goede Behaug Wdj første Bøxell thaget ehnn Øddegaard i Fronn Annex Nemlig Gislerøe Schylder Aarligenn til Kong: 3 lispund Salt, gaff penninge 3 dr. RA, RK, Lensregnskap, Fogderegnskap, Follo fogderi, 1/5 1636 - 1/5 1637, datert 3. mai 1637.
3/5 1637 Fogderegnskap Follo 1636-1637 Rasmus Michellsønn Souhrenschriffuer Offuer Neder Rommerige och Follug Fougderie Sampt Størker Burumb, Haluor Pederßenn Threigder, Thorckilld Schuderud, Hans Hougrud, Gunder Krenngerud Och Haluor Gloedslid, æidßuornne laugrettismend Vdj Aas Prestegield paa Bemeltte Follugh, Giør hermed Vitterligt at Anno Christi 1637 dend 7 Martj Vahr Vi effter louglig Ahnfordrinng forsamledt Paa Klønderud Voris Rette Steffnestoffue her ibid; Rettenn At administrere Offuerwerendis Bunde Lennsmannden Welforstannddig Mannd Jacob Frouenn, Med flere dannemends Biewerelße, L: Huor da Kom for os wdj Rette, Erlig welacht, Och forstanndis Mannd, Morttenn Lauridssønn Konngl: Mayts: Fougedt her Sammesteds, som Eschedt och Begierdte edt Lougligt, och Sandferdigt, thingswittnne, Ahnlangende ehn fuldgaard, Nemblig Røeß, wdj forbete: Aasßogenn Beligennde, Om dend forledenn Aar 1636 Jche haffuer Ligedt Øde, och w-Brugtt, Saa At hannd Jngen Kongelige schatter, eller Anndenn Rettighed deraff haffuer Bekommit, huortill wi forschne: Mennd, Sampt Meninge Neruerennde Thing Alffmue, haffuer till Ahnsuar giffuedt, At det Os Sambtlige, Nochsomb, wdj Sanndhed witterligt ehr, At forbete: Gaard Røeß, wdj Nest forledenn Aar, Alldielis haffuer Ligedt Øde, w-brugt, Och Beßidet, och endnu Befinndis at Lige Ødde, Saa och forschrne: Konngl: Mayts: Fougedt Jngen Rettighed des Jmedler tiid, deraff haffuer Bekommidt, L:. Des till Sanndheds Bekreftninng, Wndertrøght woris Zignetter; Actum Anno die et Lava ut Supra. RA, RK, Lensregnskap, Fogderegnskap, Follo fogderi, 1/5 1636 - 1/5 1637, datert 3. mai 1637.
28/4 1638 Fogderegnskap Follo 1637-1638 Kiendis Jeg Rasmus Herestad Lehnnsmand wdj Krogstad Prestegield, Giør hermeed witterligt, att haffue annamett aff Erllig och welacht Mannd, Morttenn Lauredzøn Kong: Mayt: foegedt Offuer Folluog foegderj, Min fulde betalling for en fangis Kost och forthering. Nemblig Simen Olsøn Tompter, for femb wgger hand hoes mig waar besiedende, huer wgge En halff rixdr, Ehr halffthiende Rixdr, for huilche Jeg hanu(m) paa Høigbete: Kong: M: wegnne wil haffue quiteredt. Deßß thil witterligheed wnder thrøgt miett Zignette, Och eggen hand joes schreffuedtt. Freestaed Denn 28 Octobr Ao 1637. RA, RK, Lensregnskap, Fogderegnskap, Follo fogderi, 1/5 1637 - 1/5 1638, datert 28. april 1638.
8/1 1639 Frivillig kontribusjon 1639 Rasmuß Michelksøn Sorenschriffuer Offuer Nedre Rommerige och Foellugh foegderj, Sampt Webiørnn Grønlund, Alff Røed, Rolff Kalføeßrud, Thorgier Arnestaad, Siffuertt Brotte, Amund Hallangh, Størcher Burumb, Jonn Oppegaard, Anuld Grødstaad, Thorre Halstaad, Ellef Sigtun och Biørn Jahr, æidschrenne Laugrettismend vdj Weßbye, Aaß, NeßAdden och Krogstaad Prestegielder, paa bemeltte follough, Giør her med witterligt, at Anno Christj 1639, den 8. 9. och 10. January vaher vj effter lauelig Ahnordning forsamblede paa Hiord, Ermidtsøe och Thømpt, voris Rette Almindelighe thingsteder, vdj forbemelte follueg foegderj, Offueruerendiß kongl: May: Fougedt Erlig welacht och forstandige Mannd Mortten Lauridsønn, Sampt bønderlehnsmenderne, welfornunstighe mend, Thore Galbye, Anderß Ottersrud och Raßmus Herestaad, ned Mehninge thing Almuffues Nehruerelße. Huor den Samme thidder forbemelte Kongl: May: fougedt Morttenn Lauridsønn, Liiderligen foegs och benefntte ting Almuffue, Loed opleße voris Gunstige och fromme høye øffrigheed, Ehrllig och welbiurdige Mannd, her Chrestopher Whrne, til Aarsmarch, Ridder, Danmarchis Rigies Raad, Stadtholder wdj Norghe, och høffuedsmand paa Aggershuus, hannß welbiurdighe Strengheds schrifftelighe Mischiue Och befalling, thil forschreffnne Morttenn Lauridsønn Daterit Aggershuus den 21 Nouembris wdj Nest forschienende Aahr, Kortteligen Jndehollende, att Welbemelte hanns Velbiurdige Strengheed, thill Wieher hannum ehn Copie, aff hanns Kongl: May: obne breff, .... RA, RK, Lensregnskap, Frivillig kontribusjon, Follo fogderi, 1639, udatert.
1/5 1639 Fogderegnskap Follo 1638-1639 Rasmus Michelsøn Sourenschriffuer Wdi Neder Rommeriiche och Follugh fougderiehr, Sampt Olluf Bacher, Ahnstenn Bierche, Anders Schallerud, Anders Stubberud, Olluf Rommerud och Ahnsten Fosterud, æidßuorne Laugrettismend vdj Aaß Prestegield paa Bemeltte Follugh, Giør hermed witterligtt, att Anno Christj 1637 dend 1. Aprilis, wahre wie epther wanligh Ahnordningh forßamblede, paa Grøtterud her ibihd, att Leigne och Lodtne S: afgangne Ahrne Gøtteruds eptherladte Børn och Arfuinger Jmellum, huis Ringe formofue, som hand sig hafuer eptherladt, och Nu for oß ehr Ahnuist och Befunden, Och eptherßom ehn af forbemeltte S: Ahrne Grøtteruds eptherladte Børn, Nemligh Bottild Arnis daatter, sig hafuer laded Krenched och Beßofued af Sin Nehr Beßlechtede, nemligh Christen Gunderßen, huorfaare hindis Arfuelaad, Ehr Kongl: Maytt: wnderdømpt,epther derom forhuerfuede Deris andheel, Da eptherad Ald Sandferdigh och witterlige Gield, først af fellis Boue, ehr vdtagen, Saauelßom Alle forschrefne Bottild Ahrnis daatters Med Arfuingers Arfuedeell, Jligemaade ehr ehn huer Belfuenn thillagt, Som die och Annammed hafuer, Da ehr falden paa Atterbemeltte Bottild Ahrnis daatters laad och Ahnpartt, vdj fader Arfue och derudinden Bereigned, huis hinde Resterede paa hindis S: Moder Arfue, Som hun iche hafde Bekommed, J Adschillige waher Som Beløber sigh thill halftiende daller, hanfanden ortt, threj schiellingh, Eptherßom Bemeltte Bottild Ahrnis daatter, Befindis att wehre Borttrømpt, for Samme hindis forßeelße, och Aldelis ingen formofue sigh eptherladt, wden forschrefne, Arfuedeell, Huorfaare Kong: Maytts: Fouged, Erligh, welacht och forstandigh Mand, Morttenn Laurdstzenn, Samme Goeds och Wahre, paa høystbemeltte Kong: Maytts: weigne, thill sigh Annamed hafuer, och ded vdj pendinge att Ahnuende, Som hand Siiden Sin Gunstighe herre och hoßbond, paa Atterhøystbemeltte hans Kong: Maytts: weigne, paa Aggershuß Slodt, hafuer wdinden sine Reigenschaber, att Clarere, och giøre Richtigh Reignskab frare, Huilched forbmøette Bemeltte Mortten Lauritzen vahr Begierendis ved hanum wnder forßeiglingh wille gifue Beschrefued, hanum thill fremdelis epther Rettningh, huilched wie med Billighed iche wiste hanum att Benechte, Mens this deß Sandheds windißbiurd, wndertrøgte woris Signetter, Actum Anno et Die loco ut Supra. RA, RK, Lensregnskap, Fogderegnskap, Follo fogderi, 1/5 1638 - 1/5 1639, datert 1. mai 1639.
1/5 1640 Fogderegnskap Follo 1639-1640 Kiendis Jeg Anderß Ottersrud, Bunde Lehnsmand i Aas Prestegield paa Folloug, Giør witterligt at haffue Annamet aff Ehrllig och welacht Mannd Morttenn Laurdsøn Kong: Mayts: fougedt Offuer bemte Folloug Fougderj, Nij Rixdaller thoue Ortt, Som er min fulde Betalling for thuende fangger Som hoes mig haffr fengseliggenn wert Anhefftet Vdj Njettenn Sambfilde wgger. For huer wgge, for deris kost och fortering, En halff Rixdr for huilche forschr: 9 Rixdaller paa høigbemte: Kong Mays: wegnne, Jeg wil haffue bemte: Mortenn Laurds quiterett, Deß thill witterligheed Vnder thrøgt mit ziggnett. Actum Otterßrud denn 24. Augustj 1639. RA, RK, Lensregnskap, Fogderegnskap, Follo fogderi, 1/5 1639 - 1/5 1640, datert 1. mai 1640.
1/5 1640 Fogderegnskap Follo 1639-1640 Kiendis Jeg Raßmus Herestad, Bunde Lehnsmand i Krogstad Prestegield Paa Follug, Giør witerligt at haffue Annamett Aff Erllig och welacht Mannd, Mortten Laurs Kong: Mayt: Fougidt Offuer Be,te: Follugh fougderj, Sex Rixdaller in Specie, Som ehr min fulde Betallingh for ehn fangge Som hoeß mig fengseliggen haffr Sedet, vdj tholff fulde wgger, for huer wgge for hannß kost och fortering, Giffuet mig Enhalff Rixdaller,for huilche forschrne: 6 Rixdaller, Jeg paa høgbemte: kong Mayt: wegnne wilhaffue Morttenn Laurdzønn quiteret, Deß till windesbiurd Vnder thrøgt mit zignette. Actum Herestaad denn 20. Augustj Anno 1639. RA, RK, Lensregnskap, Fogderegnskap, Follo fogderi, 1/5 1639 - 1/5 1640, datert 1. mai 1640.
1/5 1640 Fogderegnskap Follo 1639-1640 Kiendieß Jeg Suend Hallanng, Boende i Fron paa Folloug, Giør witterligt, at haffue annamet aff Erllig och welachte Mand Morttenn Lauredzønn Kong: May: Fougedt Offuer Bemte Folloug Fougderj, En halff Rixdaller, Som er min Betalling for enn Ligkiste, aff mit Egget thræ Jeg haffuer giordt thill enn fange veed Nafn Oelle Morhueßß Som døde vdj fengseledt epter Som hand NoggenWdlanng haffuer weret hefftet till Saggens wddraug, for Ludsche forschrne ½ Rixdlr, Jeg paa hiøgbete: Kong: May: wegnne, wil haffue Bemte: Mortenn Laurdsønn quiteret, deßß til windesbiurd Vnder thrøgt mit zignette. Actum Hallangh denn 24. Augustj Anno 1639. RA, RK, Lensregnskap, Fogderegnskap, Follo fogderi, 1/5 1639 - 1/5 1640, datert 1. mai 1640.
1/5 1640 Fogderegnskap Follo 1639-1640 Kiendieß Jeg Suend Lauridzøn Hallang Boende i Fronn Soggen paa Folloug, Giøer witerligt at haffue annamet aff Erllig och Velachr Mand Morttenn Laurdsønn Kong: M: Fougedt paa Follueg, Halff Anden Rixdaller, Som er min fulde Betalling for Ehnn fangge Stah: Sampt der paa hiern Beslaugm til att i Sette fangger och deris gelicher, huilche Veldenn Ringe Wmmagge och Vacherlegt Kannd forschrefftes, for huilche forschrne: 1 ½ Rixdaller paa hiøgbemte: Kong: May: wegnne wil haffue Mortenn Laurdzønn quiteret, Deßß til witterligheed vnder thrøgt och mit zignette. Actum Hallanng denn 1. Januarj 1640. RA, RK, Lensregnskap, Fogderegnskap, Follo fogderi, 1/5 1639 - 1/5 1640, datert 1. mai 1640.
1/5 1640 Fogderegnskap Follo 1639-1640 Kienndiß vj Epterschreffnne Johanneß Hannßßøn och Erich Pedderßøn Saugmester och Boende i Herdrumbß Prestegield i Lyr Fougderj, Giøer witerligt, At haffue Annamedt Aff Erllig och Velacht Mannd Mortenn Laurdsønn Kong: May: Fougedt Paa Follug, Fyrgethiuffue och Firre Rixdall in Specie, Som er woreß fulde Betalling for thuende høigbemte: Kong: Mays: Morch och Setter Sauggernne her paa Herdrumb beliggennde, Gandsche aff Nye, med ald sin thilbehøring aff thræ paa Woreß eggene folk och kost, Opbiugt haffuer, Saa Och Biøgnings tømer, til Samme Sauggers Opbiøggelße Selffuer forschaffet haffuer, och fremb kørt, Jliggemaade for dj Gamble forRadende Saugger at Nedhugge, Och Steddernne tilbemte: thuende Saugges Nye Oppebygelßße, Røddelige haffue giordt Med Andet Sin thræuerchs behøffuende. For huilche forschrne: 44 Rixdaller in Specie, Paa høigbemte: Kong: May: wegnne wj fuldkomeligenn wil haffue Mortenn Laurdzønn quiteret. Oeß til witerlighed haffuer wj Sat wores bomerche herneden fore fordj vj ingen zigneter ehr eigende, Mens i Steddenn veed vores boemerche, venligen Ombeddet welforualstige Suend Halffuorsønn, Och Chrestenn Furrenßß her ibid, Meed oß til witerligheed med dereß zigneter att forseiglle. Actum Setter, denn 15 Januarj .... RA, RK, Lensregnskap, Fogderegnskap, Follo fogderi, 1/5 1639 - 1/5 1640, datert 1. mai 1640.
1/5 1640 Fogderegnskap Follo 1639-1640 Rasmus Michelsøn Sourenschriffuer Wdi Neder Rommeriighe och Follug Fougderiehr, Sampt Christopher Bøller, Rolf Hougenn, Aßmund Dall, Amund Steigellstad, Aßbiøren Vefuellstad Och Berßuend Langhuß, æidßourne Laugrettismennd Vdj Krogstad Prestegield paa Bemeltte Follugh, Giør hermed Witterligtt, Att Anno Christj 1639 dend 4. Nouembris, Wahr Wie epther Louglig Ahnordning forßamblede paa Wangs Almindelige Stefnestefue her ibihd, Retten att Betiene, Ofueruerendis Kongl: Maytts: Bonde Lehnsmand Wellformunstige Mannd, Raßmus Herrestad, Med Sampt Meninghe Thing Almue, Som J dagh Nehruerende thillstede Wahr. Huor da kom for oß Vdj Rette, Erligh, WelAcht och dorstandige Mand, Mortten Lauritzsenn, Kongl: Maytts: Fouged her Sammesteds, hans fuldmechtige thienere Morttenn Børgenßenn, Som for Retten Liudeligen thillspurdte, Oß och Meeninge Nehruerende Thing Almue, om oß eller denum kunde Vehre Beuist huor Lenge Thallachxrud Saug, Vdj Skee Sogen Bestaaende, hafuer ligged Øde, och Jngen dend att hafue Brugtt, Att die Saadantt Wille Sandferdeligenn thillkiendegifu. Bemeltte hans hoßbond fremdelis thill Wiidere Epther Rettinngh, Vdinden hans Reigenschabs Forklarings, eett. Huortill Wie forschrefne, Saauelsom dennd Meeninge Nehruerende thing Almue, Suarede att ded oß och denum Vdj Sandhed ehr Beuist Att Omberørtte Thallachsrud Saug, paa Vnghefehr Sex Aars thiid, Gandsche hafuer Wehred V-brugt, och Aldelis ligged Øde, Epthersom samme Saug, Befindis gandsche att Vehre Neder Raadned och forderfued, och iche att hafue werred Brugtt, Siiden Peder Erichßenn Borger Vdj Christiania, dend Aldelis Ofuergaf, huilchen worris Saauellsom forschrefne Almues Sandferdige Suahr, forbemeltte Mortten Børgenßenn paa Atterforschrefne sin hoßbondes Veigne, Wahr Begierendis, Wie hanum Vnder forseigling Ville Meddeelle, ded Vie med Billighed iche Viste att kunde Benechte, Mens thill Sandhed ydermehre Windisbiurd, Vndertrøchte worris Signetter. Actum Anno die et loco ut Supra. RA, RK, Lensregnskap, Fogderegnskap, Follo fogderi, 1/5 1639 - 1/5 1640, datert 1. mai 1640.
1/5 1642 Fogderegnskap Follo 1641-1642 Rasmus Michelsøn Sourenschriffuer Wdi Neder Rommerighe och Folloug Fougderierhr Sampt Stennehr Rouerstad, Morten Knaldstad, Halduord Dellen, Gregers Refoug, Hagenn Hußebye, Lauridtz Morch, Thaasten Huidsteen, Joenn Sechebech, Amund Filtued, Brønild Randemb, Niels Kindßlund och Halduord Nordbye, Æidßuorne Laugrettißmend vdj Weßbye præstegield paa bemelte Follough, Giør hermed witterligt at Anno Christj 1641 dend 14 Aprilis, Wahre Wj effter Konglig Ahnordningh forßambled paa Hiord Almindellige Steffnestuffue her ibidm: Retten at betiene, Offueruerrendiß Kongl: May: Bunde Lenßmand, well fornumbstige Mannd, Thorer Galbye, med flere Dannemendh Neruerrelse. Huor saa Samme thid for oß wfj Rette Theligh welagte och welforstandig Mand, Morttenn Lauridtzon, Kongl: May: fougedt her Sammestedß, Som paa Høygstbemelte Kongl: May: och Rettennß weigne, Sampt abfaldne Aßlach Hestued, J Garder Sogenn, hanß effterleffuersche, wid Nauffnn Maritte Olluffß dater, paa sin eigne, Saa och hanß ældste Sønn, Nemblig Aschilld Aßlachßønn paa Sin eigne, och Sødschendiß weigne, huilche Samptlige wed forbemelte Bunde Lehnßmandenß Louglige hiemstefne haffde thill Nehrueuerrende thid Ladet hiid vdj Retts Førdret, Aßbiørn Christopherßøn, Boende paa Sandbye her ibidm: haffuendißhannom at tiltale, formedelst hannd (Oeß werd) dennd 5 Septembris, wdj nest forleden Ahr, schall haffue drebt och Jhielßlagedt, forbeneffnte Aßlach Hestued, for huilchede hannß begaaende Drab och haandeuerch, dj nu formeente forne Aßbiørn Christopherßøn Burde Lide och straffiß effter Lougen, Som wed bør, med mindre hannd Lougligenn Kunde beuißelige giøre, At hand Saadant aff waade worich, eller Nøduerge, Haffuer begaaed och ahnrettes at hand daa billigenn epter Lougen kunnde Rettelligenn Kiendiß till sinn fred, Sampt siin wedbørlighe Sicht och bøder, till atterhøystbemte Kongl: May: och, bemelte dend abfaldeniß effterladte Høstrus Børn och med arffuinger at wdgiffue, Med widere denne deriß Samptlige beretning och formeenende her om wahr bemeldende. Her till at Suare, ehr wdj Rette mødt, forbemeldte Aßbiørn Christophersenß Høstrue, Nauffnlig Helluig Lauridtzdaatter, Som wdj Retten Jndgaff, It well forßeigledt prouffß Bref, Daterit Refling Steffnestuffue, Her ibid: dend 22 Octobr: Anno 1640, Huorudjnden befindiß, Adschillige windißbiurd, at were indførdt, huilleche, (æffter Louglig Stefnewarßell, thill alle dj Interesserede) Och vdj Samptlige deriß Neruerrelse wed faarelagde Eedstafuelse epter Lougen, haffuer hermed och tilstaaed, Eigendtlige ord for ord, wdj effterfølgende maader. Lauridtz Rudstad af Gaarde Sogenn, hermede at dend 5 7bris Nest forleeden, Som war Een Løffuer Dagh, i moed Afften, da war hand med flere i følgeschabf, med abfaldene Aßlach Hestued, och Aßbiørn Sundbye, fra Maaß, och paa Hiembveigen, och som dj Kom nogedt wd paa Maaß, Schougen, Reed Aßbiørn Sundbye Allerfremmest, och Aßlach dernest effter, och dj andre hannß medfølge, noget der effter, och som dj kom effter dannom, war forne Aßbiørn af Sin Hest, och haffde sin Hatt i sin Haand, da Spurde hand och dj andre hanß følgeschab, forne Aßbiørn, huad hannom schade, da Suarede Hand at Aßlach Hestued Slog Hannom paa sin Mund, huilchedt hand iche schulle haffue giort for intedt, Och daa laae der noget Sort Klede paa Marchen, Som hand haffde bekommet aff Søffren Pederßøn paa Maaß, Huilchedt forne: Aßbiørn haffde at føhre, Menß Samme Thid, saae hand iche forne Aßlach Hestued, Menß som hannd Kom noget lengere frem paa weigen, med dj andre, da wahr Aßlach Reden noged liidedt Thill dend høigre Siide af weigen wdj Schouffuen, hoeß Nogle Smaa Graner, och haffde wendt Sin Hest imod dennom igien, da Spurde hand Aßlach, huor hand wille hen, huortill hand Suarede, at hand wille Riide och finde sine Handscher op igien, Som hand haffde Thafft, dermed Reed dj deriß Weig, och forne Aßlach blef tilbagerß igien, Menß nogle der effter, Kom atterbemeldte Aßlach Riidendiß, effter dennom, och Reed Omkring dennom till bemelte Aßbiørn, efftersom dj Reede ichon Sagdte, der effter, Menß huorlediß det siden tilgich, findiß her effter beschreffuit. Find Thøft aff forne: Garder Annex, profuede, at hanns ßamme dag, och Thiid Reiste fra Maaß, och war i føllgeschab med forschnr: Lauridtz Rudstad, Ellene Effuindßdatter och Lauridtz Rougstie, och war wdj alle maader Beuist, Ligeßom forbemelte Lauridtz Rudstad, ut supra, Om proffued haffuer, Och ydermere tilstoed, at der dj kom wd paa Maaßschougen, Kom Aßlach Hestued Riidendiß till hannom, och bad forne Find laane hannom Sit werge, saa Spurde hand Aßlach, huad hand wille giøre med det, huor till hans Suarede, at hans wille Mourre sig dermed, Och tog saa wdj wergedt, med hannom, Saa Belgen gich i Sønder, dog fich hand iche ßamme Werge, dermed Reed forne: Aßlach hasteligen Om dj Andre, Som war i Weigen med dennom, och frem till Aßbiørn Sundbye, Som Reed Fremmest, och fuldiß Saa begge ad for dennom i weigen, da hørdte forne: Find, at Aßbiørn Sundbye, Sagde til forne abfaldene Aßlach Hestued, at hand Slog hannom paa sin Mund, Noget lidet thillforn, och baad forne Aßbiørn hannom, at hand nu wille lade hannom fare med fred, paa sin hiembweig, Thj hand wille intet haffue at schaffe med hannom i Nogen maader. Ellene Effuindßdaatter paa Breuig i Samme Sogenn, hermede at hun wahr och med i Samme følgeschab Och at hun mødte forne: Aßlach Hestued paa weigen, der hand Reed Thilbage som forbemelt och at da Spurde hand hinder Om hund iche saae hanß haandscher, huortill hund Sagde Ney, dermed Reed hand sin weig Strax epter dj andre igien, och frem till Aßbiørn Sundbye, Som Reed aller fremmest, Och ellerß war hun i alle Maader beuist, Lige ord fra ord, Som forne Find Thøft, her tilforn om proufues haffuer. Lauridtz Rougstie her ibidm: Som ehr forbemelte Aßbiørn Sundbyeß Stesøn, hermede ligesom forbemelte Lauridtz Rudstad ut supra om profued haffuer, Och end vdermere tilstoed hand, Saauelsom Alle dj andre foreschreffne windißbiurd, at dj kom Ridendiß effter forne Aßlach Hestued och Aßbiørn Sundbye, da ware dj begge aff deriß hester, och haffde huer sin dragen Kniff i haanden, och Stach effter huer Andre och med det samme falt dj begge offuer Ende, da Stigede forne: Lauridtz Rougstie aff sinn Hest, och wille hielpe dennom till goede, Och da haffde Aßlach Hestued bekommedt sin døedß Saaer, och war Stuchen med en Kniff, Strax neden wnder dend wenstre patte, Sampt nogedt lidet Stuchen i Kiøddet, i dend wenstre Axell, och som hand udj forberørte maader war bleffuen Stuchen, baad forne Aßlach Hestued, Lauridtz Rudstad at hand wille sige hannß Høstrues och Børn goede Natt, Sampt Sagde Sig, Alldrig mere at tale wed dennom, Och wngefehr ehn half Thime der effter døde hand paa Samme sted Som hand bleff Stuchen, Och laae forne Aßlachß Kniff hoß hannom paa Samme Sted Som hand faldt med det samme Reed forne Aßbiørn sin weig, Och haffde huer aff dennom ichun druchen Een Karde Norsch Øll, Hoeß ehn Saugmester paa Maaß, førend dj Rede derfra, och Kunde dj haffue weret noget lidet beschiencht, End her foruden tilstoed forne: Lauridtz Rougstie, at strax epterat hand fornæm døden schrudede jeg med bemte: Aßlach Hestued, Reed hand till Jngemond Kill, och bekom hanß dreng, heste och Slede, och wille haffue førdt forne: Aßlach till forne: gaard Kill, Menß som hand kom tilbage igien, wahr hand døed, dermed lagde dj hannom Jmellom begge Sledemeyerne, Sampt Kaste noged bard offuer hanß Anßigt, Siiden Reed forne Lauridtz Rougstie och Lauridtz Rudstad Samme Afften Thill Maaß Jgien, och leffuerede Søffren Pederßøn samme Klede, Som war halffembte Alen Suart Klede, till Een Kaabe, Sampt fire Alne Rødt fildt, Efftersom hand det aff forne: Søffren Pedersøn, till Borgiß haffde wdtagedt, Siden om Anden Dagen der effter, schicheß forne Lauridtz Rudstad, Sin dreng till Aßlachß quinde, och loed hinde forstendige at samme drab war scheed, Och om Søndagß Afften der effter loed dj føre hanß Lig, till forne Kill, och siden om Nest Kommende Mandag der effter, blef bemelte hanß Liig førdt till offbemelte Hestued. Herforuden forregaff Bunde Lenßmanden forschreffuene Thorer Galbye, at hanß fuldmechtige Knud Brandstad, Med Sex Mend besichtede samme Aßlachs Liig, Och daa Befunden hand Saalediß at were Stuchen som forbemellte windißbyrd it supra omproffued haffuer. End widere Ahnmeldiß, wdinden forbemellte profß Bref, at forne Helluig Lauridtz datter, haffuer forregiffued at Samme dag, Som Omberørtte drab scheede, Kom forne Aßbiørn hiemb till hinder, om Afftenen, och Klagede Sig Ørchelligen at hand dend daug schulle Reigse fra sitt Huuß, dißligeste at hun samme drab haffuer opbrust paa Grafbache, da forne Aßlachß Liig blef begraffuen, Och des wed Thuende Mendz Nemblig Siuord Sundbye, och Lauridtz Rougstie, huilched och for Retten af dend dødiß Effterleffuersche och Med Arffuinger, iche ehr bleffuen J modßagt, Jligemaade haffuer hun och paa sin Hoßboes forschrnr: Aßbiørn Sundbyeß weigne, tilbøden forbemeldte Abfaldne Aßlach Hestuedß Effterleffuersche, Sampt Aßlach Rigesemb aff Hobbell Sogen, paa hindiß Børn och Steffbørnß weigne, gierne epter hindiß formofue, at wille wdgiffue fredß bøder, till dennom, for bemelte Aßlach Hestuedß dødelige Aftagh, Och samme Bøder ßaauit Billigen kunde ehrachtiß, Richtigen ehrlegge och aff betalle, Huor till dj daa Samptligen haffuer Suared, at dersom hand med Retten Nogenlediß Kunde befrieß, da will dj gierne dermed were benøyed, Och derfor med hannom Abßonne, Saauit dennom kunde were wedkommende, Och iche i nogen Maade hannom paa hanß Liff at wille epterstrebe, deß leilighed af forberørtte profß bref, widere ehr at eptersee. Dernest fremblagde forbemelte Helluich Lauridtzdatter benefette ßin Hoßbond, Aßbiørn Christopherßenß Thuende Skaadßmaall, det første wdgiffued wed Krogstad, hoffuet Kirchegaard, alle Helgennß dag Anno 1640, wnder dend Sorren Schriffuer och Sex Mendß Jndßeigle, Bemeldende i blandt Andet, at forschne: Aßbiørn Christophersøn, ehr Barnføed paa ehn gaard, Kaldiß Sørum, liggendiß wdj forne Krogstad præstegield, och wdj Samme præstegiæld opuoxen, deß i midler Thid, haffuer hand schichedt och forholdet Sig, hoeß Almuen der sannestedß, ærligen, schichelligen och well, Och iche at haffue hørt hannom wdj Slagßmall eller Clamerie, Sig at haffue Øffued, Menß Sig som for ærlig wng person vdj alle maader well Sømmer och Ahnstaar, fredsommeligen at haffue Ahnstilledt. Det Andet Skaasßmaallwdsted Weßbye hoffuet Kirchegaard her ibihd: Anno et tie ut Supra wnder lige forßeiglingh, formellende at atterbemelte Aßbiørn Christophersønn, paa nogen Thid lang, haffuer Boed paa forne: gaard Sundbye, Och deß i midler Thid, da haffuer hand schichedt och forholdet Sig, baaade wdj omgienchelse och Samquemb, hoeß Almuen her ibidm: ærligen Christeligen fredsommeligen och well Saa dj iche weide hannem for nogedt at beschylle, end det ßom ehr ærlig Mand well sømmer och bør, førend hans nu wdj foromberørtte wløche ehr gheraaden, Med widtløfftigere samme Thuende Skaadßmaall i Sig Selff wduißer. Dißligeste Thillbøed forschreffne Helluig Lauridtzdatter, paa sin Haßbond Offtebemelte Aßbiørn Christopherßenß weigne, forbemelte Kongl: May: Fougedt Morten Lauridtzøn, Sampt dend affdødiß effterleffuersche, och med Arffuinger, Endnu som tilfornen, gierne at wille wdgiffue, effter hindiß hoßbond, och hindiß Samptlige fattige formofue, baade till Kongl: May: Och bemelte Abfalldene Aßlach Hestuedß høstrue och Arffuinger huiß Sicht och bøder hannem retteligen Kunnde tilkendiß, at burde wdgiffue, for samme hanß drab och forseelse, Efftersom hun fast formeener at bemelte hendiß hoßbond, høyeligen haffuer wered for Aarsaged at giøre Nøeduerge, Och sit Liff endeligen at befrie och forsuare Och derfor formeener at hand Bør til sin fred Erkiendiß. Huortill Citanterne gaffue till Anßuar, at dj Noch som wille lade dennom benøye, med huiß dommeren och dannemend forudjnden Retsindeligen for Retmeßigt Kunde Erkiende, och faare finde, Och war derfor parterne paa begge Sider, En forsuarlig domb begierindiß forudjnden at maatte Erlange. Da epter tiltale Giensuar och denne wløcheloge Sagß tilsetlige lejlighed Saa effterdj ehn part af for Jndførdte widnißbiurd wdtrøcheligen proffuer och tilstaar, at dj haffuer wered wdj følgeschab med forbemelte Aßbiørn Christopherßøn Sundbye, och dend Abfaldene Aßlach Hestued paa hiemweigen fra Maaß, huor da forbenefnte Aßbiørn Sundbye sig for dennom haffuer beklaged at dend Affdøde person Slog hannom paa sin Mund, Och end widere derhoß tilstaar samme windißbiurd, at forne: Aßbiørn haffuer ombedet benefnte Aßlach Hestued, at hand wille lade hannom blifue med fred, Thj hand wille intedt haffue med hannom at beschafe, deß wehrachted, haffuer dog Alligeuell samme abfaldne person, Ombedet Find Thøfft, at hand wille laane hannom sitt werge, Och da hand iche haffuer willed hannom det Samtøche, haffuer hand ghewoltiger wiß, sig samme werge wille tiltaged, huilched hannem dog iche haffuer kunde ghelinge, Huor fore hand Strax hasteligen haffuer Reded effter forne: Aßbiørn Sundbye, som Reed Allerfremmest for deriß følgeschab, Ocg dermed paa Nye, giffued sig i Clamerie med hannom, Saa at førend forbemelte deriß følgeschab, hafuer Kunde dennom igien opnaae, hafuer bemelte Aßlach Hestued bekommed sin Bane och dødß Saaer, huorudaf Nochsommeligen Confideris och eigentlige, ehrachtiß Kand, at forbemelte Aßbiørn Sundbye haffuer weret foraarsagedt sig (af Nøduerge) at liberere och forsuare, Om hand iche Self derofuer schulle hafue blefuen Ombracht och Nederlagt, Efftersom foromberørtte windißbiurd, deß lejlighed udj Sig Self wdførligen forklaarer, Naar dj ellerß Retteligen Anseeß och offuerweigiß, efftersom ut supra bemelt ehr. Effter huilche forberørte beuegelige Motiver och Omstendigheder, Thj wide wj iche med nogen beføgelige Rett eller goed Confiens forßuarligennß at Kand tilkiennde, forschrefne Asbiørn Sundbye, paa hanß Liff, fred och frelse noget, at bør lide och wndgielde, Menß derom Saalediß end for Retten hafuer dømpt, och forrefunden, at atterbemelte Aßbiørn Sundbye for dette hanß begaaende drab och haandewerch, Bør Aldeliß at were frj och Ehrlediged, (Saauit hanß Lif och fred ut supra, ehr Ahnrørende) dog bør offtebenefnte Aßbiørn Sundbye pligtig were, for hanß begaaende drab, och Bloedß wdgydelse, til dend abfaldene Aßlach Hestuedß, epterladte arfuinger, at bøde och wdgiffue fuldmandß Boed, Som effter dette Landß wedtagne wiiß och Seduane, Bør at were, Thredue och Thoe Rixdaller, Och effter Landß Lougen, wdj Mandhelle Bolchenß II Capt: I Art: til hanß effterladte høstrue, Nemblig Marritte Olufßdatter, wdj Senge Roue, som wj for lougligt haffuer ehrachted, at bør were Siuff Rixdaller, Thill hinder at ehrlegge och betale, efftersom formofuen hoß forne: Aßbiørn Sundbye Befindiß at were Ringe, Och ej ydermere udj berørtte maader at kand wdstaae och till weige bringe. Sammeledes at bøde och udgiffue till Kongl: May: wdj Theigengield, Otte Ørtuger och tretten march Sølf, epte samme Bolchiß, I Capit: I Art: Saa och dend Christelige Kierchiß Disciplin och Obenbare Schrifftemaall, att were wndergiffuenn, andre deßlige (det meste Mueligt schee kannd) Thill Exempell, affschrne: och epterßiunn. Deß Thill widnißbiurd, wndertrøchte woriß Signetter, Actum Anno Die, et Loco ut Supra. RA, RK, Lensregnskap, Fogderegnskap, Follo fogderi, 1/5 1641 - 1/5 1642, datert 1. mai 1642.
23/6 1642 Unionsskatt jonsok 1642 Mortenn Lauridzenn i Aass Prestegield er 1642 oppført med 3 phd Meell och 11 pund Saldt. RA, RK, Lensregnskap, Unionsskatt, Follo fogderi, Jonsok 1642, datert 23. juni 1642.
9/11 1642 Unionsskatt martini 1642 Mortenn Lauridzenn i Aass Prestegielld er 1642 oppført med 3 schipund Miell och 11 Schipund Salt. RA, RK, Lensregnskap, Unionsskatt, Follo fogderi, Martini 1642, datert 9. november 1642.
30/4 1643 Båtsmannsskatt 1643 Morten Lauridzen i Aass Prestegield er 1643 oppført med 14 phd. RA, RK, Lensregnskap, Båtsmannsskatt, Follo fogderi, 1642-1643, datert 30. april 1643.
28/6 1643 Unionsskatt jonsok 1643 Mortenn Lauridzenn i Aaß Soegen er 1643 oppført med 4 pund ½ fxring Meell och 10 ½ pund 1 fx: ½ lispd Saldt. RA, RK, Lensregnskap, Unionsskatt, Follo fogderi, Jonsok 1643, datert 28. juni 1643.
30/4 1644 Unionsskatt martini 1643 Mortenn Lauridzenn i Aaß Prestegield er 1643 oppført med 4 pund ½ fxring Meell och 10 ½ pund 1 fxring ½ lispd Saldt. RA, RK, Lensregnskap, Unionsskatt, Follo fogderi, Martini 1643, datert 30. april 1644.
30/4 1644 Unionsskatt påske 1644 Mortenn Lauridzenn i Aaß Sogenn er 1644 oppført med 4 pund ½ fxring Meell och 11 ½ schipphd 1 fx: 3 lispd Saldt. RA, RK, Lensregnskap, Unionsskatt, Follo fogderi, Påske 1644, datert 30. april 1644.
30/4 1644 Båtsmannsskatt 1644 Mortenn Laueridtzenn i Aas Prestegielld er 1644 oppført med 15 ½ pund 1 ½ fx: 3 lispd. RA, RK, Lensregnskap, Båtsmannsskatt, Follo fogderi, 1643-1644, datert 30. april 1644.
23/3 1644 Rosstjeneste 1644 Morten Lauridzøn i Aaß Sogenn er 1644 oppført med 4 schipphd ½ fxring Meell och 11 ½ schipp 1 fx: 3 lispd Saldt. RA, RK, Lensregnskap, Rosstjeneste, Follo fogderi, ½ år 1644, datert 23. mars 1644.
23/3 1644 Rosstjeneste 1644-1645 Morten Lauridzen i Aaß Sogenn er 1644 oppført med 4 schipphd ½ fxring Meell och 11 ½ schip 1 fx: 3 lispd Saldt. RA, RK, Lensregnskap, Rosstjeneste, Follo fogderi, 1644-1645, datert 23. mars 1644.
1/5 1645 Rosstjeneste 1645-1646 Mortenn Lauridßen i Aaß Sogen er 1645 oppført med 4 schipd ½ fxr Miell och 11 ½ schipd 1 fxr 3 lispd Saldt. RA, RK, Lensregnskap, Rosstjeneste, Follo fogderi, 1645-1646, datert 1. mai 1645.
17/6 1646 Rosstjeneste 1645-1646 Morten Lauridtzønn i Aaß Sogenn er 1646 oppført med 5 schipund 3 Lispd Miell och 9 schipund 3 Lispd Salt. RA, RK, Lensregnskap, Rosstjeneste, Follo fogderi, 1645-1646, datert 17. juni 1646.
3/11 1647 Kontribusjon jonsok og mikkelsmesse 1647 Poffuell Kleffuer i Weßbye Præstegield betaler 0 dr i kontribusjonsskatt 1647 for fullgård Thill Morten Lauridtzen 1 schiphd 1 fxr Mallt, Till Arne Faugerholdt 1 fxr Malltt, for Lensmand Frje. RA, RK, Lensregnskap, Kontribusjon, Follo fogderi, Jonsok og Mikkelsmesse 1647, datert 3. november 1647.
20/11 1647 Odelsskatt 1647-1648 Mortenn Lauritzen i Aaß Soggenn er 1647 oppført med Penge 1 dr for sin tumpt och Pladtz paa Bragniß, 4 schipphd Saldt i Stoerßand vdi Hurumbs Prestegield, ½ schipphd Saldt i Kongsdallen vdi bete: Hurumbs Prestegield, 2 ½ fxr Saldt i Thøgenjßrud vdi forbte: Hurumbs Prestegield, ½ schipphd Salt i Queße J Vester Bergumß Herrit Pandtegoetz, ½ schipphd Meell i Graffuerud J Krogstad Sogen, ½ schipphd Meell i Sander J bemelte Krogstad Sogen Pandt, ½ schipphd Meell i Holdt i bete: Krogstad Sogen, ½ schipphd Meell i Gloßlie vdi Aaß Prestegield, 18 lisphd Saldt i Hougen och Gislerød, 1 schipd 9 ½ lisphd 1 R: Saldt i Djerud J Offt i bete: Aaß ßogen Pandt, 1 ½ schipd Saldt i Norbye, 15 lisphd Meell i Røe Pandtegoetz, 18 lisphd Meell i Togerud Pandte goetz, 1 phd 1 fxr Meell i Kleffuer J Wesbye Sogen Pandtegoetz, 7 ½ lisphd Meell i Thoe Pandte goetz, ½ fxringh Saldt i Schaggen Pandte goetz, 1 ½ schipphd Meell i Jarrenn vdi Fit Sogen Pannt Goetz, 1 schipphd Meell i Enngh i Rachestad ßogen, ½ schiphd Meell i Diellerud vdi Schittued Prestegield Pandtegoetz. RA, RK, Lensregnskap, Odelsskatt, Follo fogderi, 1647-1648, datert 20. november 1647.
1648 Kontribusjon jonsok og martini 1648 Poffuell Kleffuer i Weßby Sogenn betaler 4 ½ dr i kontribusjonsskatt 1648 for fullgård till Mortten Lauridtzen 1 schpd 1 fxr maldt, till Arne FaugerHoldt 1 fxr maldt. RA, RK, Lensregnskap, Kontribusjon, Follo fogderi, Jonsok og Martini 1648, udatert.
1648 Odelsskatt 1648-1649 Morttenn Lauridtzøn i Aaß Sogenn er 1648 oppført med 1 dr pengis Opbørßell, 4 schippund Salt i StorSannd paa Hurem, ½ schippund Saldt i KonngsDallen ibid, 2 ½ fxring Saltt i ThorgeßRud ibid, ½ schippund Salt i Querße i Vester Bergumb, ½ schippund miell i Graffuerud i Kraagstad Sogenn, ½ schippund Miell i Sannder ibid, ½ schippund Miell i Holtt ibid, ½ schippund miell i Gloslj i Aas Sogenn, 18 lisppund Salt i Gislerud ibid, 1 schippund 10 lisppund ½ Rem Salt i Digerud ibid, 1 ½ schippund Salt i Nordby ibid, 15 lisppund Miell i Rød ibid, 18 lisppund Miell i Thoggerud ibid, 1 schippund 1 fxrinng miell i Kleffuer i Weßby Sogenn, 7 ½ lißppund miell i Thoe ibid, ½ fxrinng Salt i Skorinn i Sonne Sogenn, 1 ½ schippund miell i Jar i Fett Sogenn, 1 schippund miell i Egh i Rachestad Sogenn, ½ schippund miell i Dillerud i Skittued Sogenn. RA, RK, Lensregnskap, Odelsskatt, Follo fogderi, 1648-1649, udatert.
1649 Kontribusjon jonsok og mikkelsmesse 1649 Haagen Kleffuer i Weßby Sogenn betaler 4 dr i kontribusjonsskatt 1649 for fullgård till Mortten Lauridtzen 1 schipp 1 fx: Thunge, bundegodtz 1 fx:. RA, RK, Lensregnskap, Kontribusjon, Follo fogderi, Jonsok og Mikkelsmesse 1649, udatert.
1649 Odelsskatt 1649-1650 Morttenn Lauridtzenn i Weßbye Prestegielld er 1649 oppført med 1 dr penngis oppebørßell, 4 schippd Saldt i StorSand paa Horumb, ½ schippd Saldt i Kongsdallen ibm, 2 ½ fxringh Salt i Thorgersrud ibm, ½ schippd Saldt i Quiße i Westerbergumb, ½ schippd Miel i Sander ibm, ½ schippd Miel i Holdt ibm, ½ schippd Miel i Gloßlje i Aaeß sogen, 18 lißpund Saldt i Gißlerud ibm, 1 schipd 10 lißpd ½ Rem Saldt i Degerud, 1 ½ schippd Saldt i Nordbye ibm, 15 lißpund Miel i Røed ibm, 18 lißpund Miel i Thoggerud ibm, s schippd 1 fxr Miel i Kleffuer i Weßbye Sogen, 7 ½ lißpd Miel i Thur ibm, ½ fxringh Saldt i Skoien i Sonne Sogenn, 1 ½ schippd Miel i Jaer i Fet sogenn, 1 schippd miel i Engh i Rachestad sogen, ½ schippd Miel i Dillerud i Skitttued Sogenn. RA, RK, Lensregnskap, Odelsskatt, Follo fogderi, 1649-1650, udatert.
../9 1650 Kontribusjon jonsok og mikkelsmesse 1650 Haagen Kleffuer i Weßbye Sogenn betaler 4 dr i kontribusjonsskatt 1650 for fullgård Thill Mortten Lauridtzen paa Sand 1 schippd 1 fx: maldt, Thill Arene FougerHoltt i Sonne Sogen 1 fx: maldt. RA, RK, Lensregnskap, Kontribusjon, Follo fogderi, Jonsok og Mikkelsmesse 1650, datert september 1650.
1650 Odelsskatt 1650-1651 Mortten Lauridtzen i Weßbye Prestegielld er 1650 oppført med 4 schippd Saldt i Storßand paa HuRumb, ½ schippd Saldt i Kongsdallen ibd, 2 ½ fx: Salldt i ThorgierßRud ibd, ½ schippd Saldt i Querße i Wester Bergumb, ½ schippd Miell i Holdt ibd, ½ schippd Miell i Gloßli i Aaß Sogen, 18 lispp Salldt i Houger och Gißlerud ibd, 1 ½ schippd Salldt i DiRud ibd, 1 ½ schippd Salldt i Nordbye i Nordbye Sogen, 15 lisppd Maldt i Rød i Aaß Sogen, 18 lisppd Miell i ThoggeRud ibd, 1 schippd 1 fx: Maldt i Chleffuer i Feett Sogen, 7 ½ lisppd Malldt i Thoe i Weßbye Sogen, ½ fx: Salldt i Skaagen i Sbd, 1 ½ schippd Miell i JaRen i Fett Sogen, 1 schippd miell i Eng i Rackestad Sogen, ½ schippd miell i Dillerud i Skitttued Sogen, 8 lisppd Kornn i Graffdall, ½ schippd miell i Wester SøRumb i Hoffet Sogen, ½ fx: miell i Thoe ibd, 3 Skind i Kongs Rud ibd, 1 fx: miell i Wexßall, 1 dr penge aff en Thompt som Hand eiger paa Brageniß. RA, RK, Lensregnskap, Odelsskatt, Follo fogderi, 1650-1651, udatert.