Navnet
Elgutu. Udt. æ`llegutu. ― i Æidhgotu RB. 157. Ergudt 1594. Erguttu 1604.1/1. Ergutte 1624. Illgutte med Kibenebben og Kindslund (Pl. 1/3 Trondsæter) 1723.
Eiðgata f. Ligger ved Enden af en ikke lang Skovvei, som fra Ertevandet fører over til Søen Langen i Skjeberg. Her er altsaa det Eid, som har givet Grund til Benævnelsen: Veien over Eidet. Med Hensyn til Overgangen fra ð til l kan sammenlignes Odberg i Hedrum, opr. Auðberg (">RB. 49. 59), nu udt. Aallbær. ― Navnet paa det 1723 nævnte Underbrug Kibenebben skriver sig fra det gamle, fra Nedertydsk laante Ord "Kivenæb", som i Slutningen af Middelalderen brugtes om et Udenværk til Forstærkning af en Fæstningsport. Dets Anvendelse som Stedsnavn maa bero paa Sammenligning af en Bergpynt eller lign. med et saadant Fæstningsværk. Det findes paa et Par Steder til i Norge (Slagen, Rissen). Jfr. Thj. VSS. 1891 S. 245 og Finskt Museum I S. 7 (Ordet brugt som Stedsnavn i Finland).
Brukere
Hans er nevnt som bruker av Elgutu i Degernes fra 1649 til 1649.
Hendelser
| 1999 | Rygh, Smaalenenes Amt | Rygh, Oluf: "Gaardnavne i Smaalenenes Amt", Bind 1, Elgutu | Rygh, Oluf: "Gaardnavne i Smaalenenes Amt", Bind 1, Faksimile Ringstrøms antikvariat, Rakkestad, side 114 |