Navnet
Hen. Udt. hé:n. ― Heenn 1594. 1604.1/1. Hænn 1624. Hæen med Rydningspladsene Aadahlen, Hæenskleven og Berger øde 1723.
*Hæn, sms. af vin med en Stamme, der maa have lydt há. Man kan derved tænke paa Adj. hár, høi, og paa há f., Eftervæxt af Græs; mulig har man endnu en tredie, forskjellig Stamme há i Stedsnavnet Haa paa Jæderen (á Háum). Navnet findes forøvrigt i Eidsberg, i Rødenes, i Vang V. og i Aadalen, overalt udtalt som her, undtagen i Vang, hvor det lyder Hæn; mulig hører Hen i Grytten, udt. Hænn, ogsaa hid. Navnet er kanske ikke af samme Oprindelse paa alle disse Steder; her i Smaalenene kunde adskilligt tale for at tænke fortrinsvis paa Hunkjønsordet Haa (jfr. med Hensyn til Betydningen særlig No. 230 nedenfor).
Brukere
Bent er nevnt som bruker av Hen i Rakkestad fra 1633 til 1633.
Hendelser
| 1999 | Rygh, Smaalenenes Amt | Rygh, Oluf: "Gaardnavne i Smaalenenes Amt", Bind 1, Hen | Rygh, Oluf: "Gaardnavne i Smaalenenes Amt", Bind 1, Faksimile Ringstrøms antikvariat, Rakkestad, side 104 |
| 1/5 1633 | Fogderegnskap Verne kloster 1632-1633 | Annammid 1 ½ dr aff Benndt Hee i Jngedalls Sogenn i sagefald for it Kanndschloug. | RA, RK, Lensregnskap, Fogderegnskap, Verne kloster len, 1/5 1632 - 1/5 1633, datert 1. mai 1633. |