Navnet

Bø. Udt. bø. ― Biar (Gen.), i Bœœ DN. IV 229, 1344 a Bø RB. 508. i Bøø RB. 226. Biar kirkja RB. 512 (se nedenfor under "Nedlagte Kirker"). i Bøø DN. II 702, 1489 Bøe DN. XI 794, 1556 Bøe 1603.1/1. 1723.

Bœr m., Gaarden.

Brukere

Sivert [på] Bø ( - 1601 - )

Sivert er nevnt som bruker av Bø i Skjeberg? fra 1601 til 1601.

Ole [på] Bø ( - 1620 - )

Ole er nevnt som bruker av Bø i Skjeberg fra 1620 til 1620.

Lars Amundsøn ( - 1628 - 1629 - )

Lars er nevnt som bruker av Bø i Skjeberg fra 1628 til 1629.

Gunder [på] Bø ( - 1635 - 1643 - )

Gunder er nevnt som bruker av Bø i Skjeberg fra 1635 til 1643.

Nils [på] Bø ( - 1640 - )

Nils er nevnt som bruker av Bø i Ingedal fra 1640 til 1640.

Hendelser

1999 Rygh, Smaalenenes Amt Rygh, Oluf: "Gaardnavne i Smaalenenes Amt", Bind 1, Bøe Rygh, Oluf: "Gaardnavne i Smaalenenes Amt", Bind 1, Faksimile Ringstrøms antikvariat, Skjeberg, side 239
1602 Lensregnskap Verne Kloster 1601-1602 Siuffuor Bøe boenndis vdj Enngedals Leen betaler 1 daller i sakefald for 2 støffuerslaug hannd sloog Niels Bache, 2 & sølff ehr. RA, RK, Lensregnskap, Verne Kloster Len, 1/5 1601 - 1/5 1602, udatert
7/4 1620 Lensregnskap Verne kloster 1619-20 Oluff Bøe selger 1 ½ støcheuerd Hollandsche Sperrer (antagelig 1,5 x 360 sperrer) i Spaanewigen 1620. RA, RK, Lensregnskap, Lensregnskap, Verne kloster len, 1/5 1619 - 1/5 1620, datert 11. mai 1620.
7/4 1620 Lensregnskap Verne kloster 1619-20 Oluff Bøe selger 5 st Stiennlegtter (5,0 x 120 lekter) i Spaanewigen 1620. RA, RK, Lensregnskap, Lensregnskap, Verne kloster len, 1/5 1619 - 1/5 1620, datert 11. mai 1620.
7/4 1620 Lensregnskap Verne kloster 1619-20 Oluff Bøe selger 8 tyltter Huggen Boerd i Spaanewigen 1620. RA, RK, Lensregnskap, Lensregnskap, Verne kloster len, 1/5 1619 - 1/5 1620, datert 11. mai 1620.
7/4 1620 Lensregnskap Verne kloster 1619-20 Oluff Bøe selger 6 fauffnner BrenndeWed i Spaanewigen 1620. RA, RK, Lensregnskap, Lensregnskap, Verne kloster len, 1/5 1619 - 1/5 1620, datert 11. mai 1620.
1/5 1629 Lensregnskap Verne kloster 1628-29 Annammid ½ dr aff Lauridz Amundßßenn paa Bøhe i Skiæberig sogenn for it Munndschlag hannd slog Tord Øestad. RA, RK, Lensregnskap, Lensregnskap, Verne kloster len, 1/5 1628 - 1/5 1629, datert 1. mai 1629.
2/5 1635 Fogderegnskap Verne kloster 1634-1635 Wii Effterschrne: Hanns Talleberig, Børigh Biørnestad, Reer Tueder, Killd Lilledall, Gunder Bøe, Elluff Klauestad, Anders Halte, Fißle Hauffn, Anders Gunderstrup, Mekill Hauge, Halduo Krøkle och Helle Talleberrigh Sorne Laug rettis Mend Vdj Skiæberig sogenn, giør vetterligtt att Anno 1635 den 21 february paa Gußlund, paa Jtt fritt Vebinting J Skieberig prestegilld, Offueruerrendis Kong Mays fouged Jens Pouelßß: med flerre dannemend, vii Lenzmandz Steffning var hid citeritt J Rette, Halduord Hellesen aff Skieberig sogen, Sampt Jtt Quindfolch ved Nauffn Marriette Lauridz daatter, for Leiermall forne Halduord Hallesen Haffuer Bedreffuid med forne Mariette Lauridz Daatter, Vans(?) ett(?) at hand, var En Edte Mand J mod att Suare var nu medtt Halle Oerßeng paa forne Sin Søns Hallduord Hallesens wegne Epter dj hand var J Loffuin och Borgin for forne Sin Søns till Low och Rett och fornegaff dett hand Jnttid Videre Ville haffed med att befatte, Mens Nohsomb(?) Ville paa sin Søns vegne vere tilstede att hørre paa huiß domb der J Sagin Kunde gaae, forne Beloken Quindtfolch Mariette Lauridz Daatter, var her Och Neruerendis till Stedde, och bekiende att hendis wellie der vdj var Sanhed Som hans, och iche hand tag hender med vold och well var beuist dett hand var en Egte Mand war daa med domb Jens Pouillßß Endellig domb Begierindis. Daa Epter des forberørtte Leylighed Bleff her om Saaledis forretten affsagt att forne Halduordt Hallesens Bodzlod Bør med Rette till Kong Mays att werre forfalldin och Kong Mays Fouged dett paa Hans Mays wegne att Oppeberge Saa vitt dett befindis och hans Mays tillRegenschaff att førre; Jtem belangendis forne Mariette Lauridz Daatters Forsellse der forre haffuer wij till kiende huider att Rømme Lenid Jnden trinde Salle Mercker, Nest epter dene affsigtis, forkyndelße och der som hun Siden der epter Lader Sig befinde her J Lenid daa bør Hun att Straffes med Ragin och Meste Sin hus, des till vindisbyrd Vnder Vorris Seignetter. Actum et Supra RA, RK, Lensregnskap, Fogderegnskap, Verne kloster len, 1/5 1634 - 1/5 1635, datert 2. mai 1635.
12/5 1640 Fogderegnskap Verne kloster 1639-1640 Wy Effterschreffne Jost Christenßønd Tingschriffuer Vdj Schieberg Sogen och Jngedals Lehn, Hans Øyestad, Peder Gudtzlund, Amund Bøe, Madtz Slagen, Niels Gudtzlund, Jackop Westgaard, Halffuor Tange, Jens Øyestad, Lauridtz Vold, Torbiøn Viigh, Brynnell Jngerøenn och Niels Bøe, Andordnitt Vdj Joenn Rødtz sted, Eed Suorne Laurettismend Vdj Jngedals Lenn, Kiendis och for alle witterlig giør, att Anno Christj 1639 dend 25 junij vorre vii paa backe almindelig Steffne stue vdj Jngedals Lenn, Loulig anornede Offueruerendis Erlig och Velagt Hans Kielßønn Kong Maytts Fouget Offuer Vernøe Chlosters Lenn, Bunde Lensmandens Sønn och fuldmegtige Jonn Halffuorßønn, Sampt Bischops Lensmanden Erlig og Velagt Øuden Lauridtzønn, Mett got folck flere Som dend dag tinget Søgte, Och effter som en Meget Stor Vigtig Sagh haffr for os Vered Vdj Rette, dend 22 Junij och dend 12 Junij nest forschinned angaaende, en perßonne nembligh Anders Erlandßønn, Huilcken er befunden och angreben paa Jellestad schoug och Eyedeller, Vdj Bergs Prestegield, for medelst hans groffue Bedriffter Mett tyffuerij Sampt Sampt haffuer ligget paa Schuoff och Moreh Och Sigh Endtholdet J fra alle Christen Mennische deris Loulige Samfund, Och Mange Mennische der Offuer for Veetted Omb huilcke Sadanne hanns Bedriffter och groffue forßeelße, hand till forren Wdj gor folckis Bj kenelße haffuer bekiendt, % Som hand Sagde % Sinn Videnschab och Syndens Bedrifft, Som Nu atter Jgien paa Ny schulle forhøris, och hand der effter schulle for Sine Mißgierninger, til Dombs finis, Ehr da Ehrlig Wis och Velagt Hans Kieldßßønn Konng Maytts Foget Offuer Wernøe Chlosters Lenn, For Retten fremb schinned och paa hør bemelte K: M: Weigne Vorbegierrendis, at samme anhafftede perßonn Maatte forhøris och Offuer hannem for hans Meßgierninger domb och Ret affßiges, Och dett Vdj deris eigen paahør Som en Andell aff Bekiendelßen ehr anrørendis Eddter huilcken Pzollh och angiffuende forschreffne personer Nemblig Anders Erlandßønn er fengßeligen frembkommen for Retten Mett en andell Stollen Koster Som ehr bleffuen Wordenet, Sampt Och Saa giortt Sin bekiendelße Som effter følger Først Bekiende forne Anders Erlandßønn met sin Egen frij Wilge at Anne Knudtzdaatter haffuer Werritt hanns Tilbringer Wdj ald hans Ondschab och tyffuerij, end Videre Sagde at hun och hindis Mand Søffren Haffuer gaaitt effter hannem Baade Vdj Mørcke och liuße och paa ført hannemb Saadant, huilcked hand Klagede baade for Gud och Mennischen, Møtte forne Søffren och førde der paa, och Suarde at det er Løgn, och at hand inted er betrod huad hand Siger, tid hand Saa tidt er Wdliust aff lenitt och er en tiuff, End videre Bekiende at Anne Knudtzdaatter Søffrens konne paa Splideboens Strand, Komb till hannemb Vngefer eller henn ved S: Michels sags tid J mellomb Viig och Foßbye paa schouffuenn, da bad hun hannem at hand schulle komme till hinde Samme afften, hun haffde nogett beßynderligt at talle met hannem, Jeg Vill haffue mine børn hen till Hißßingen, huor forre ieg Ville at du schulle fly mig Nogenn Skiorter, trøyer och anden Klæder huad du kandst affsted komme, och huor du kandst faa det, ti du schalt Jnted lide der forre, och schalt du Werre frij baade for den enne och anden, huor Wdoffuer hand greb till Wloulig middell, och drog Och drog Saa op Wdj landet hoß Peder Hougen Lensmand J Deignes Sogen, och Komb der en afften Och bad om hus, och faare gaff at Vere en Siugh Dreng, och fick disligeste hus och Laa hand der till i mod dagen, Saa stod hand Op och Tog paa klædis stengen J stuen, en Rød Vlden schiorte, Enn brun Klædis trøye, Jt paar Blaamenget Boxer och et par hoßßer och et par schoe, och fick Anne Knudtzdaatter Boxerne och den Brune trøye, til Kiøbs aff hannem allene Mens Vlden schiorten Kiøbte Anne och Raßmus paa Stranden Til Sammens, Och gaff dj hannem Noget Øll der for Och Nogen Mad, Och Sagde at han vilde gaa till Sin død der paa: Huor till Søffren Suendßønn paa Sin Søsteruis Weigne Suarede, at Saa danr ehr aldrig enten talt eller giort aff hans quinde Mens Sagde at det waar Offentlig Løgen, Sampt Suarede forne Raßmus at det schulle aldrig hannem Offuer beuißis ey heller schulle Saadant findis i hans Verge. For det andet Bekiende at hand Siden der effter gick till Lundestad Om Natten effter Anne Knudtzdaatters begiering Och anvißningh, Som hun Sagde for hannem, at Østen paa Weggen paa Jomfrunes hus wed sammen, der Sider en fiell for et hull, Och er Jor Jmellemb, Noe du tager fiellin J fra, Och hand fandt det lige Som hun Sagde, och tog Saa fiellen i fra, och gick nid och tog tre bøster flesk, och baar dend Samme Nat till Anne Knudtzdaatter, och hun annammede dennem strax, och gaff hannem Øll der for hen Ved For 16 ß dansche, och Loffued hannem Mere Som hand eige bekomb, Och Sagde hand at hand ville annamme Sacramentet der paa, och gladelig dø der paa For det tredie Bekiende at hand haffde Staalet enn Fyer laas bøßße J fra Madtz Brøden i Rocke Sogen huilcken er Worderet for 3 dr. End Videre behiende att Anne Knudtzdaatter haffde werret effter hannem Well J 14 dage och begerret at hand schulle stielle 2 lamb paa Roßnes J fra Velb: Gerloff Netterhorst da Suarede hand at hand ville heller stielle dem i fra en bonde, da Sagde hun du schalt tage dennem der huor Wdoffuer hand tog demb der, och forschaffede dem till Anne Knudtzdaatter, dett enne var et lidet, og et Noget større, og fick hand noget Mad och øll der forre. Dernest behiende forne Anders Erlandsønn at hand haffde Staallet Jt qrt Korn paa Sørle J Berg sogen Som Biørn Andersønn paa Splidebuens strand bad hannem huilcked hand ochsaa bekom aff hannem och gaff hand hannem noget brendeuin der for, Sampt Jt stycke toback en Spandlang och Nogen Mad For det fierde bekiende hand at haffue Staallet en Øyxe, en bøßße och Nij allen strie, J fra Jonn Fladby i Schiee sogen. Øxen fick Biønn Anderßønn paa Stranden och gaff hannem Øll der fore, Bøßßen Och Strien fick Raßmus paa Stranden, Mens Siden fick Manden Sin bøßße Jgien, Som tyffuens moder Motte fly hannem, Thi Raßmus truede hinde der till, at hun Motte Leusne Manden den Jgien Mens Strien fick hand 1 ½ Kande Øll fore med en god Villie For det fembte Sagde hand at haffne Stollet ½ tønde Korn J fra Euen Wijg, Som Anders Pederßønn paa Neßßet fick, Sampt haffde hand stollet paa Kientorp fire høns och et Læris Lagen, hønsene fick Anders Pederßønn, Och Lagnet fick Anne Knudtzdaatter Och Sagde hand at hand ville gaae till Sin død der paa at Saa dant ehr J Sandhed For dett Siette, bekiende hand at haffue taget en brun hest hoß Peder Liholt, dend Reed hand J forgangen høst paa Lundestad Eyer, Siden tallede hand mett Velb: Jomfru Mette Bild, da Spurde hun hannem huor fick du den hest, Som du haffuer Redet hid paa mine Eyer, da Sagde hand hindis Velb: huor hand fick dend, da Suarede hindis Velb: da lader ieg Sette den Jnd Nar Manden Kommer schal hand faa den Jgien Vden Nogen forhallningh For det Siuende Bekiende och saa at hand Tog Jt plog Jern J fra Tosten Jellestad J forgangen aar, om Waaren och det fick Anne Knudtzdaatter och gaff hun hannem en kande Øll der forre Och end widere Sagde at hun haffr huer dag paa Otte dags tid tilforen Beditt hannemb om et plog Jern, huor for hand och saa Har for aarsaget till at Stielle Samme Jern, End ydermere Sagde at hand haffde Stollet et Lamb J fra Tosten Jellestadtz Vermoder Som Anne Knudtzdaatter ochsaa fick, och Sagde atter igien at hun var en Rod til alt det onde hand haffde giort Dernest for dett ottende Bekiende hand at haffue Stollet en dyne J fra Peder Rødt mett Strie Waar paa, dend bar hand till Søffren Suendttzønn paa Stranden och wille Selle hannemb Samme dyne, huilcken dyne Søffren Wed tog, och Sagde beholder ieg dynen Sa schalt du faa Betallingh der forre, och beholder ieg dend iche Saa faar du Jngen betallingh, och Noget der effter fick Søffrens Naboer det at Vide Saa torde hand Jche haffue dynen. Gick der fore til Peder Rødt, och Sagde hannem om Samme dyne huor for hand fick inted der fore. Dertill Suarede forne Søffren Suendtzønn, at Tiuffuens Moder Bar en gammell Scharns dyne till hans døer och wille Selge hannemb dend, Saa haffuer hand Spurt at Peder Rød schulle haffue mist en dyne huor paa Søffren, Om anden dagen der effter gick Till Peder Rød och Spurde hannem om hand haffde Mist Nogen dyne, da Suarede hand ieg iche Wed det, Om anden dagen der effter Som War en Onßdag och bede dag, da hand Reed till Ous, der møtte Peder Rødtz Sønn hannem, och der hand Komb Till hannem Sagde hand, Søffren i tallede med min fader den anden dag om en dyne Nu haffuer Vij Saunet dend, da Suarede Søffren hun ligger ved min dør da kand hand farre ned och tage dend, och Samme dag komb baade Peder Rød och hans Sønn ned Och tog Samme dynne Jgien, Mens Søffren benegted Och Sagde at hand aldrig haffde faaet nogen dyne aff Samme tyff For det Niende Bkiende hand at tyges dreng haffde bedet hannemb at hand schulle fly hannem nogen Lamb, Och der for Stall hand Try Lamb, i fra Hendrich Reens Rødtt, det andet i fra Amund Norby J Berg sogen, det tredie tog hand i fra Jahan Torp, dj Samme Lamb fick tyges dreng, och gaff hand hannemb 6 ß for huer støcke, och enda Noget Kaffring brød, drengens Naffn ehr Niels Jensønn och møtte drengen och det haardeligen benegted, Jcke at schulle J Sandhed befindis For det tiende Bekiende hand at hand Laae en natt J Helge Krogs huus, da bad Helge Krog hannem, at hand schulle følgis med hannem till Hußeby da Vndschyldede forneffnde Anders Sig och Sagde at hand var Siugh, da drog Helge Krog hen Samme Nat och Tog 2 tønder korn i fra Suend Hußßeby, och var hans Sønn Mett hannem, desligeste Sagde at hand och saa haffde Stollenn en Slibestenn J fra Arffue Alßrød, Møtte forne Helge Krogh, och Sagde der aldeles Ney for, ey heller schulle nogen hannemb det Loffuer beuißße, Er dog Strax frambkommen Arffue Alsrødtz Sønn, ved Naffn Madtz Arffueßønn och Sagde at hand schulle beuißße at hand haffuer fundet Samme steen J hans Veogn Och haffuer Sig dend till Kiendt mod tuende mend For dett Elleffte Bekiende hand at haffue Stollet Jt quartell draaßße, J fra Peder Hußßeby, och et qrt Draaßße J fra Jonn Hußßeby, Som Raßmus paa Stranden fick aff hannem och gaff hannem Øll der forre For det tolte bekiende hand at haffue staallen Netten allen Lerrett J fra Peder Hußßeby Som ehr opmaalt paa tinget och Worderitt aff Morten Backe, och Halffuor Klockerødt allen 14 ß. End och saa bekiende at hand haffde Kiøfft aff Christen Paaschis Sønn, Midler tid hand Laae paa Schouffuen kund for 6 schillingh For dett trettende bekiende hand at haffue Staallet en Kiedell H fra Allexander Nauestad, och en trøye och et par boxer, Samme Nat i det Samme huus, huilcke Klæder tilkomb Allexanders husmand, Klæderne Sled hand Sielff Wd, Mens kiellen Leuerit hand till Jom fru Mette Bils tienner Nemblig Torckill, Mens huor hand giorde aff dend Wed hand Jche For det fiortende bekiende hand at haffue Staallen en Trøye met Bommerßis remer paa, J fra Niels Vigenne och et blaat schiørt, Som hand haffde giort Sig et par Boxer Vdaff huilcke Klæder hand haffde paa for Rette Effterdiß forberørtte Leilighed, Sampt forne Anders Erlandsønnz Egen frij villige Bekiendelßße Om Saadanne Hans groffue bedriffter Och Whørsomme gierninger, Satte Welagte Hans Kielßßønn Kong: Maytts fougid Jbidem Vdj alle rette Omb hand Jche burde Liide och Straffis paa Liffuet der forre, effter Lougen, och Kongelige Mandater, Saa der Vdoffuer kunde komme frycht och Redßell paa andre flre Som Saadant Bruger, och der Sigh Kunde omuende, Rette och bedre, Vdj tide, Och at Samme affsagt Maatte hannemb mett ald forne fange hans bekiendelße Vnder forseigling Offuer Leueris, Met fast Videre for Retten Bleff Procederit. Da effter Slige tilfeldige Vilkor, och forne Anders Erlandßønns Eigne groffue Bedriffter Vdj Tiuffueries handling Och Øffuelße, Sampt och saa Hans Entholding J fra alle Christen Mennischers Samfund Och Christelige Omgiengelße, Som baade ehr Skammelig att giøre, Saa Velßom haldstadigt Leffnet Saa at fremb førre Och iche Nogett Christen Mennische Sømmer. Haffuer der for dommere och dannemend Baade effter Gudtz Loug, och Saa Vell Som Worris aller naadiste Herre och Kongelig Maytts: Lough och Wdgangne Mandater Vdj Norge, Saa ledis her omb for Retten forre funden, och mett hans Eigenne gierninger, Offuer hannemb dømbt och affsagt at hans Liff for Saadanne hans gierninger schall Verre forbrut, och Kong Maytts fougid Effter Lougen Och Kongelig for Ordninger Megtig at Werre hannemb at Lade Reffse, Nar tiden och Leilig heden Siunis, Hannemb Best kand falde, Som gemenligt andre Mißdedere for tyffuerij afftagis Bør, Mens huis Belangende tyffuens frij Villige Bekiendelße for retten, da Naar der omb Steffnis och kaldis gaais der Om huis Loug och Rett ehr dißz till Windisbiurd RA, RK, Lensregnskap, Fogderegnskap, Verne kloster len, 1/5 1639 - 1/5 1640, datert 12. mai 1640.
19/6 1641 Lensregnskap Verne kloster 1640-1641 Wij effterschene: Annders Gundestorp, Kiel Lilledal, Helge Talleberg, Hans Tallebergh, Halffr Kiøckle och Gunder Bøe, Eedßuorne Laugrettismend J Skieberg ßogenn, Kiendis och for alle Vitterlig giør, att Anno Christj 1641 denn 3 Jullj paa Gudzlund Almindelig Skatteting Vaare Wij tilstede, Offuer Verrendis Tingschriffuerenn Jost Christenßßøn och Bunde Lensmandens Sønn och fuldmechtig Jonn Halffrßøn, met gotfolck flerre, Som den dag almindelig och paabøden Skatteting Søgte, Er frambkomen Erlig och Vellacht Hanns Kieldzøn, Kong: Mayetz fougid Offuer Vernøe Chlosters Len, Och Lydeligen tilspurde Os och Meening ting almuge J huadßombhelst Jt pund Smør kaasted, Vaar det kiøbes fir Vdj Lenit, det Vij Ville foregiffue, da Vaar der Thil Vaaris och MeeningThing alffmugis Suar, att Jt pund Smør paa dißße steder, gielder en halff Rix daller, och Viider tiden trij Rix Ortt, Huor Omb Vellacht Hans Kieldzøn, Vaar Things Vidne Begierendis, det Vij Jcke Viste Hannemb at kunde Benechte, ditz til Vidnesbyrd att Saa J Sandhed ehr Som forschreffuit Staar, Trøcker Vij Vaaris Signetter .... Anno tid, et loco ut Supra RA, RK, Lensregnskap, Lensregnskap, Verne kloster len, 1/5 1640 - 1/5 1641, datert 19. juni 1641.
19/6 1641 Lensregnskap Verne kloster 1640-1641 Wij effterschrene: Annders Gunderstorp, Kiel Lilledal, Helge Tallebergh, Hans Tallebergh, Halffr Kiøckle och Gunder Bøe, Eedßuorne Laugrettismend J Skieberg prestegield kiendis for alle Vitterlig giør, At Anno Christj 1641 den 24 februarj Vaare Vij paa Gudzlund almindelig Vaabenting, Offr Verendis Kong: Mayetz fougid Hanns Kieldzøn, tingschriffueren Jost Christenßßøn och Bunde Lensmandens ßønn och fuldmechtige Jon Halffrßßøn met got folck fleere, Somden dag almindelig Sedz påbøden Skatte, och Vaabenting Søgte, Er da fremb kommen, Erlig och Vellacht Mannd Frand Jonßßønn Hornes, Och fremblagde, Jt Høigbemelte K: M: Naadigste Vdgiffne Breff til Hannemb, paa Hans gaard, Neder HorNeßßis frihed, Huilcked Hand vaar Begierendis at Maatte Offentlig til tinge Opleßßis och Siden dißß haffued Meening J ting bogen Jndføris det ochßaa effter kommid ehr, Vaar da Vellacht Hans Kieldzønn Begierendis paa Sinn gunstige hoßbudz och Sin Eigne Veigne, att Vij Ville Hannemb tings Vidne Her Omb medtdeelle, att Samme Høigbemelte Kongh: Mayetz Naadigste Vdgiffne Breff, tillholder Fras Jonnßßøn att Verre Frj met Samme Hans gaardHornes her alle Kongh: Mayetz Rettigheder, det Vij Billigenns Jcke Viste Hannemb at kunde Benechte, ditz til Vidnesbyrd att Saaledis J Sandhed ehr, Som forschrett: Staar, Haffr Vij Vaaris Signetter Neden Vnder trøcht. Actum at loco ut Supra RA, RK, Lensregnskap, Lensregnskap, Verne kloster len, 1/5 1640 - 1/5 1641, datert 19. juni 1641.
6/5 1642 Båtsmannsskatt 1642 Wij Effterschrne: Børge Biørnnestad, Elliff Chlaffuestad, Gunder Bøe, Brynel Siuffestad, Lauritz Wold, Hans Søelle Eedßuoernne Laugrettismend Wdj Skieberig ßogenn Och Jngedals Lehnn, kiendis och for Alle Witterlig Giør, att Anno Christj 1642 dennd 21 february Paa Gudtzlund Almindelig Skatte thingh, Wahre Wij Loulig an Ordnede, att Lignne noch Legge dend paa Budne, Bodßmand schatt, Effter der Omb Høigbemelte Kongh: Mayetz: Naadigste schatte Breffs formeldingh, Offuer Verendis, Kongh: May: Fougid Wellacht Hanns Kieldzønn, Tingschriffuerenn Jost Christenßßønn, och Bunde Lennsmanndens Sønn och fuldmechtige Jonn Halffrß: mett Goett folch fleere Som denn dagh, Allmindelig och paabødenn Retther Ting Søgte, Ehr da Fremb kommen dißße Effterschrne: aff schieberigh Sogenn och Jngedals Lenn, och Sig Beklagede atte Wehre Saa for armede, att dj Jche kunde vdgiffue Eller affsted komme Samme paabudnne schatt Wahr der faare Tings Vidnne, Begierendis (Ehr da dißße) Nemblig) Lauritz Lißßlengh, Knud Wnnebergh, Sebiønn Solbergh, Lauritz Jorley, Olluff Hauge, Olluff Naffuestad, Tord Wiigh, Hanns Øyby, Torre Børtt, Aßgier Foes, Olle Field, Jonn Halffuorsrød, Lauritz Lanngsholt, Tørchil Goersrød, Halffr Klocherød, Torell Siuffrstad, Christenn Jelmoungh, Mattis Lißßlegaard, Jehannis Tientorp, Suend Hußßeby, Jßßrael Flengetorp, Jeßper Vold, Torre Helle, Helge Nordberger, Hanns Sandbech, och Amund Sandbech, Wahr Nu der thill Meening Mand, Saa Welßom Vaaris anßuar, att dißße forschrne: Ehre for armede, effter deris Klagemaal Saa att dj Samme schatt Jche kand denne Gangh affsted komme, och wdgiffue, For med Gud Allermechtigste deris Raad wil forbedre, ditz thill widnesbyrd, att Saa J Sandhed ehr, haffr vij waaris Signetter Neden wnnder Thrøcht, J Liigemaade haffr dißße effterschrne: deris Sønner vdj thienniste Hoes Høigbemete: Kongh: Mayetz: (nembligh, Helle Tallebergh, Siuffr Olßßengh, Anders Gunderstorp, Mattis Lißßlegaard, Peder Gudtzlund, och Anders Siuffrstad Huor faare dj ochßaa formeener att Bøer for Baadzmand schatten forschonis, effter det Omb Høigbemelte Konngh: M: Naadigste Beuullingh, Ditz thill widnesbyrd, ut Supra RA, RK, Lensregnskap, Båtsmannsskatt, Verne Kloster Len, 1642, datert 6. mai 1642.
4/4 1643 Båtsmannsskatt 1643 Vij effterschreffne Hantz Øystad, Jenns Øystad, Halduor Hauge, Olleff Norbuer, Herloff Setter, Hantz Øyby, lauritismend vdj Schieberg prestegield, giør viterligt, att Anno 1643 denn 2 marsj vaare vij paa Gudzlund, almindelig tingstue, daa baadzmandzschatten schulle legges Och bettallis, Offr verendis K: M: Fouget Handz Kieldzen, tingschriffren Joest Chrestenßen, bondelendzmandens Sønn Och fuldmechtig Joen Halduorßen med gott folck flere, Som den tid till Steede vaar, Er daa Samme tid paa tinget, fremkommen diße Effterschreffne gaarders besidere Och Sighøyelig beklagede, att dj Samme schatt denne gang Jcke kunde affsteed komme for medelst deris store aarmod, Och fatigdom schyld, vaare derom tingsvidne begierende, aff Schieberg Sogen, Lauritz Lilleng, Peder Vestberg, Knud Vnneberg, Frantz Euenßen Hornnes, Sibiørn Solberg, Gunner Bøe, Lauritz Jorley, Pillefoes, Olleff Naffuestad, Johan Berg, Tord Vig, Reer Tueder, Madz Schauen, Olleff Vestgaard, Hantz Øyby, Peder Børt, Olleff Field, Tore Langsholdt, Viig brugis aff Her Jenns, Foes brugis aff Klockeren, Anders Gunderstorpis Sønn J tiennesten, Helge Tallebergs Sønn J tiennesten, Siffr Ollsengs Sønn J Tiennesten,Fladberg Staaer Øde, Nord Hauge Staaer Øde, Berg Øde, Jorley brugis aff Vellb: Daniell Bildt, Saauell Som 3 Torps gaarder, Engedals lenn, Torall Siurstad, Halduor Klockerød, Giord Kaxrøed, Giurd Dølle, Olleff Søtorp, Chrestenn Jellmung, Tosten Jellestad, Matis Lislegaard, Ellin Foesby, Johan Tientorp, Jsraell Flingetorp, Jesper Vold, Tore Helle, Rasmus Røke, Anun Sandbeck, Kiellingen brugis aff klockeren vdj Berg Sogenn, Nord berger Och Sønder Berger Staaer Øde, Anders Siffrstadz Sønn J tienesten, Matis Lislegardz Sønn J tienesten, Peder Gudzlundz Sønn J tienesten, att dette Saa Vdj all Sandhed Er med dj for armede, Och de gaarder Som Staaer Øde, det beekreffter vij med voris Signetter, Actum Vt Supra RA, RK, Lensregnskap, Båtsmannsskatt, Verne Kloster Len, 1643, datert 4. april 1643.
26/6 1643 Landskatt jonsok 1643 Wij effterschrene: Børge Biørnestad, Elliff Chlaffuestad, Erick Viigh, Siuffuer Bißbergh, Amund Bøe, och Lauritz Vold, Eed suorne Laugrettismend Vdj Schieberg ßogen, Och Jngedals Lenn, kiendis och for alle vitterlig giør, att Anno Christj 1643 den 27 februarj, vaare vij Paa Gudslund almindelig schattetingh, da den almindelig schatt bleff lagt, Som til S: Hans dagh, effter høigest Bemelte K: M: schatte breff, att Bønderne her vdj lenit Saa velßomb paa andre steeder schal vdgiffues, Offr Verendis Kongh: M: fougid Vellacht Hans Kieldzønn, Tingschriffuerenn Jost Christenßßenn, och Bunde Lensmandens Søn och fuldmechtige, Jonn Halffrßßønn, met gorfolck flerre Som den dag almindelig Skatteting Søgte, Er da frembkommen, och tilkiende giffued, aff en heel andel Bønder, her vdj Lænnidt, derißß Store for armelßße, Saa dj Jcke kunde (det dj Beklagede) Samme schatt affsted komme, Och der faare Eschide Tingsvidne Om Saadan deris forarmelßße, det vij Jcke kunde denemb Benechte, Er da dißße effterschrene: Som ehr for armede, Peder Veßbergh, Knud Vnnebergh, Gunder Bøe, Lauritz Jorley, Olluff Naffuestad, Tord Viigh, Reer Tuede, Madtz Schaffuenn, Olluff Veßgaard, Peder Børt, Knud Kampeneßß, Lauritz Langsholt, Jttem ehr dißße effterschrene: gaarder Øde staaendis J Schieberg sogen, Fladberg ehr Øde, Och Nordhauge, faaßß Bruger klockerenn, vdj Jngedals Len ehre dißße for armede, Taral Siuffrstad, Halffr Klockerød, Giurd Kogsrød, Giurd Døelle, Mattis Lißlegaard, Johan Tientorp, Jßrael Flengetorp, Tore Halle, Olle Søtorp, Christen Jelmongh, Raßmus Lycke, Sandbeck østre, och Sandbeck vestre, dißß Besiddere, Jttem ehr dißße effterschene: gaarder Øde Staaendis, Tuende Voldz gaarder, Søndre Hußßeby och Nordre Berger, Søndre Berger Brugis aff welb: Jomfru Mette Bild, Och Kiellingen Brugis aff klockeren J berg ßogenn, ditz Thil Vidnesbyrd att Saaledis J Sandhed ehr, met dee for armede, Och dee gaarder Som Øde er, Sampt dj grder Som Brugis aff adelen och andre, Liige ßom forschreffued Staar, det Vidner Vij met Vaaris Signetter Neden Vnder, Actum Anno Die et loco ut Supra RA, RK, Lensregnskap, Landskatt, Verne Kloster Len, Jonsok 1643, datert 26. juni 1643.
6/3 1646 Kontribusjonsskatt jonsok og mikkelsmesse 1645 Kiendiß wj Eddterschne: Amund Wig, Børe Biørnnestad, Haluord Kløchle, Gunder Bøe, Gudmund Jaleff och Reyer Barßen, Ed Sorne laugretis mend J Schieberigh Sogen, Giøre witerligt at Anno 1645 Den 1, 2 och 3 Decemb: effter louglig thill kalding, at werre Kong: May: Fouget, Hans Kieldßen, den Soren schriffuer och Bondelensmanden der Sammesteds Fulganlighet wd wordere, hoes Allffmuen, den paa Budene 12 dallers schat, da ehr der J blant Befunden, dißße effterschne: for armede och Ødegaarder, huilche for armeede ald dellis Jngen Raad eller formue haffuer thill Samme schat at vdlege, thj huos dennom Jnted Befindiß enten Kaber eller Kleder, eller Kreatur, Som derj war, och ehr deßße effterschne: helle gaarder Nemlig Peder Wesberigh, Olle Weßberigh, Wndeberig ehr øde, Lilledall Øde, jalten Schieltorp øde, Thormoe Stordall, halten Øffre Horneß Øde, Frans Effuenßen Horneß, Olle Berig, Soffj Solberig, halten Bøe star øde, den enne Jaleffs gaard star øde, Jngeborigh Fladberig, Mellem Hoffue øde, Nordhaffn Øde, Klas och Olle Naffuestad, Jahan Berig, Erich Berig, Peder Foes, Enchen paa Nollemb, Hans och Knud Haffn, Erich Wig, Mellem Foes star øde, Norder Wig øde, Reyer Thueder, Olle Weßgaard, Hallffue garde Pille Foes liger øde, Olle Nordbuer, Christen Røstad, Peder Børt, Hans Øebye, Ødegaarder, Olle Field och Lauridtz Lang Holt, Saa at wj dißße forschne: iche med Billighed, da ingen things winde kunde Bengte, at de Samtligen, iche formue haffr denne paa Buden Contrebution at Kand vdlege, vden deriß gandsche vnder gangh, och entlig fordreffuelße, thill windersbyrd wnder woriß Signetter ... Guslund ut Supra RA, RK, Lensregnskap, Kontribusjonsskatt, Verne Kloster Len, Jonsok og Mikkelsmesse 1645, datert 6. mars 1646.