Rød

Navnet

Rød. Udt. rø eller rø´a. ― Røed 1603.1/4. 1723.

Ruð n., Rydning. Hvis Røa er den rette Udtale, er dette maaske snarest at opfatte som Flt. i bestemt Form.

Brukere

Sivert [på] Rød ( - 1605 - 1614 - )

Sivert er nevnt som bruker av Rød i Ingedal? fra 1605 til 1614.

Ingeborg [på] Rød ( - 1618 - 1641 - )

Ingeborg er nevnt som bruker av Rød i Ingedal fra 1618 til 1641.

Jon [på] Rød ( - 1623 - 1640 - )

Jon er nevnt som bruker av Rød i Ingedal? fra 1623 til 1640.

Peder [på] Rød ( - 1640 - )

Peder er nevnt som bruker av Rød i Ingedal? fra 1640 til 1640.

Halvor Hågensøn ( - 1641 - )

Halvor er nevnt som bruker av Rød sag i Ingedal fra 1641 til 1641.

Hendelser

1999 Rygh, Smaalenenes Amt Rygh, Oluf: "Gaardnavne i Smaalenenes Amt", Bind 1, Rød Rygh, Oluf: "Gaardnavne i Smaalenenes Amt", Bind 1, Faksimile Ringstrøms antikvariat, Ingedal, side 249
1/5 1609 Lensregnskap Verne kloster 1608-09 Annammid 1 dr till Hollinng aff 1 tr Malt Cronnegotz och 1 tr Bonndegotz i Rød wdj Engedals leen. RA, RK, Lensregnskap, Verne kloster len, 1/5 1608 - 1/5 1609, udatert.
1/5 1612 Lensregnskap Verne kloster 1611-12 Annammid 1 dr till Hollinng aff 1 tr maldt Cronnegotz och 1 tr Bonndegotz i Rød wdj Engedals Leenn. RA, RK, Lensregnskap, Verne kloster len, 1/5 1611 - 1/5 1612, udatert.
16/5 1614 Lensregnskap Verne kloster 1613-14 Annammid ½ dr aff Siffuord Rød i Enngedalls Sogenn i Haaldinnge aff forne Røedtt aff 1 tr Maltt Cronnegotts. RA, RK, Lensregnskap, Lensregnskap, Verne kloster len, 1/5 1613 - 1/5 1614, datert 16. mai 1614.
10/5 1619 Lensregnskap Verne kloster 1618-19 Annammidt 4 dr aff Jngeborg Røed i Engedals Sogen for Vlouglig saugbrug. RA, RK, Lensregnskap, Lensregnskap, Verne kloster len, 1/5 1618 - 1/5 1619, datert 10. mai 1619.
14/8 1624 Lensregnskap Verne kloster 1623-24 Annammid ½ dr aff Jonn Røed vdj Holdinng aff 1 tr Maltt wdj Samme gaard i Engedall. RA, RK, Lensregnskap, Lensregnskap, Verne kloster len, 1/5 1623 - 1/5 1624, datert 14. august 1624.
1/5 1627 Lensregnskap Verne kloster 1626-27 Annammid ½ dr aff Joen Røed i Enngedall sogenn aff 1 tr Maltt vdj holding och tredie Aars tagemoll. RA, RK, Lensregnskap, Lensregnskap, Verne kloster len, 1/5 1626 - 1/5 1627, datert 1. mai 1627.
1/5 1630 Lensregnskap Verne kloster 1629-30 Annammid ½ dr aff Joen Røed vdj Enngedall aff 1 tr Maltt wdi holding och tredie Aars tagge. RA, RK, Lensregnskap, Lensregnskap, Verne kloster len, 1/5 1629 - 1/5 1630, datert 1. mai 1630.
1/5 1633 Fogderegnskap Verne kloster 1632-1633 Annammid 1 dr aff Joen Røed i Jnngedalls Sogenn i Holding aff 1 txr malt. RA, RK, Lensregnskap, Fogderegnskap, Verne kloster len, 1/5 1632 - 1/5 1633, datert 1. mai 1633.
2/5 1636 Fogderegnskap Verne kloster 1635-1636 Wii Effterschreffnne Allexsaander Nauestad, Børig Biørnestad, Elliff Klauestad, Meckill Hougge, Halduord Kiøklle, Anders Gunderstrup, Siguard Beßberig, Morten Backe, Hans Øestad, Thore Gestred, Joen Røed och Ahrne Lißlebøe, alle Sornne Laugrettis Mender vdj Skieberig Prestegielld, giøer wetterlligtt for alle vdj dette woris Obne Breff att Anno 1635 Søndagen ßom war den 1 Nouember Epter att Fridichen och Gudz tieniste vae Endigett ved Skieberig Kiercke och Engedalls Erfremb Komen, foriumtige Mand Halduord Haagenßß Kong Mayrz tolder her Same stedz och till Spurtt oß Meniige Alffmue her Samestedz till Stede var och Kiercken Søgt haffde och war woris sandhed windisbyrd begierendis andmelendis om huis som ehr giffuidt for en ver tylldt aff dij Otte allne fure biellcher Tiu tomme, J huer Kandt, effter Konng Maytt breffs formelding daa ehr dett oes J alles Gudz Sandhed wetterligtt att ehn huer aff Allmuen, her Samestadz Som for Bielcher hougett och Solltt, haffuer Ehr, giffuen, for huer en tylldt halffanden Rixs daller som forschrn: Hallffuor Haagenßß thoelder her Samestedz oeßß till fulle, ehn huer betallidt haffuer, aff Kong Mays tolld penge, her Samestedz olebaaren ehr des till windis byrd haffuer wij voris Sengneter her Neden Vnder thrøgtt. Actum Anno Die et Supra RA, RK, Lensregnskap, Fogderegnskap, Verne kloster len, 1/5 1635 - 1/5 1636, datert 2. mai 1636.
2/5 1637 Fogderegnskap Verne kloster 1636-1637 Annammid 1 dr aff Joen Røed i Jngdals Lehn i Holding aff 2 txr Maldt. RA, RK, Lensregnskap, Fogderegnskap, Verne kloster len, 1/5 1636 - 1/5 1637, datert 2. mai 1637.
12/5 1640 Fogderegnskap Verne kloster 1639-1640 Wy Effterschreffne Jost Christenßønd Tingschriffuer Vdj Schieberg Sogen och Jngedals Lehn, Hans Øyestad, Peder Gudtzlund, Amund Bøe, Madtz Slagen, Niels Gudtzlund, Jackop Westgaard, Halffuor Tange, Jens Øyestad, Lauridtz Vold, Torbiøn Viigh, Brynnell Jngerøenn och Niels Bøe, Andordnitt Vdj Joenn Rødtz sted, Eed Suorne Laurettismend Vdj Jngedals Lenn, Kiendis och for alle witterlig giør, att Anno Christj 1639 dend 25 junij vorre vii paa backe almindelig Steffne stue vdj Jngedals Lenn, Loulig anornede Offueruerendis Erlig och Velagt Hans Kielßønn Kong Maytts Fouget Offuer Vernøe Chlosters Lenn, Bunde Lensmandens Sønn och fuldmegtige Jonn Halffuorßønn, Sampt Bischops Lensmanden Erlig og Velagt Øuden Lauridtzønn, Mett got folck flere Som dend dag tinget Søgte, Och effter som en Meget Stor Vigtig Sagh haffr for os Vered Vdj Rette, dend 22 Junij och dend 12 Junij nest forschinned angaaende, en perßonne nembligh Anders Erlandßønn, Huilcken er befunden och angreben paa Jellestad schoug och Eyedeller, Vdj Bergs Prestegield, for medelst hans groffue Bedriffter Mett tyffuerij Sampt Sampt haffuer ligget paa Schuoff och Moreh Och Sigh Endtholdet J fra alle Christen Mennische deris Loulige Samfund, Och Mange Mennische der Offuer for Veetted Omb huilcke Sadanne hanns Bedriffter och groffue forßeelße, hand till forren Wdj gor folckis Bj kenelße haffuer bekiendt, % Som hand Sagde % Sinn Videnschab och Syndens Bedrifft, Som Nu atter Jgien paa Ny schulle forhøris, och hand der effter schulle for Sine Mißgierninger, til Dombs finis, Ehr da Ehrlig Wis och Velagt Hans Kieldßßønn Konng Maytts Foget Offuer Wernøe Chlosters Lenn, For Retten fremb schinned och paa hør bemelte K: M: Weigne Vorbegierrendis, at samme anhafftede perßonn Maatte forhøris och Offuer hannem for hans Meßgierninger domb och Ret affßiges, Och dett Vdj deris eigen paahør Som en Andell aff Bekiendelßen ehr anrørendis Eddter huilcken Pzollh och angiffuende forschreffne personer Nemblig Anders Erlandßønn er fengßeligen frembkommen for Retten Mett en andell Stollen Koster Som ehr bleffuen Wordenet, Sampt Och Saa giortt Sin bekiendelße Som effter følger Først Bekiende forne Anders Erlandßønn met sin Egen frij Wilge at Anne Knudtzdaatter haffuer Werritt hanns Tilbringer Wdj ald hans Ondschab och tyffuerij, end Videre Sagde at hun och hindis Mand Søffren Haffuer gaaitt effter hannem Baade Vdj Mørcke och liuße och paa ført hannemb Saadant, huilcked hand Klagede baade for Gud och Mennischen, Møtte forne Søffren och førde der paa, och Suarde at det er Løgn, och at hand inted er betrod huad hand Siger, tid hand Saa tidt er Wdliust aff lenitt och er en tiuff, End videre Bekiende at Anne Knudtzdaatter Søffrens konne paa Splideboens Strand, Komb till hannemb Vngefer eller henn ved S: Michels sags tid J mellomb Viig och Foßbye paa schouffuenn, da bad hun hannem at hand schulle komme till hinde Samme afften, hun haffde nogett beßynderligt at talle met hannem, Jeg Vill haffue mine børn hen till Hißßingen, huor forre ieg Ville at du schulle fly mig Nogenn Skiorter, trøyer och anden Klæder huad du kandst affsted komme, och huor du kandst faa det, ti du schalt Jnted lide der forre, och schalt du Werre frij baade for den enne och anden, huor Wdoffuer hand greb till Wloulig middell, och drog Och drog Saa op Wdj landet hoß Peder Hougen Lensmand J Deignes Sogen, och Komb der en afften Och bad om hus, och faare gaff at Vere en Siugh Dreng, och fick disligeste hus och Laa hand der till i mod dagen, Saa stod hand Op och Tog paa klædis stengen J stuen, en Rød Vlden schiorte, Enn brun Klædis trøye, Jt paar Blaamenget Boxer och et par hoßßer och et par schoe, och fick Anne Knudtzdaatter Boxerne och den Brune trøye, til Kiøbs aff hannem allene Mens Vlden schiorten Kiøbte Anne och Raßmus paa Stranden Til Sammens, Och gaff dj hannem Noget Øll der for Och Nogen Mad, Och Sagde at han vilde gaa till Sin død der paa: Huor till Søffren Suendßønn paa Sin Søsteruis Weigne Suarede, at Saa danr ehr aldrig enten talt eller giort aff hans quinde Mens Sagde at det waar Offentlig Løgen, Sampt Suarede forne Raßmus at det schulle aldrig hannem Offuer beuißis ey heller schulle Saadant findis i hans Verge. For det andet Bekiende at hand Siden der effter gick till Lundestad Om Natten effter Anne Knudtzdaatters begiering Och anvißningh, Som hun Sagde for hannem, at Østen paa Weggen paa Jomfrunes hus wed sammen, der Sider en fiell for et hull, Och er Jor Jmellemb, Noe du tager fiellin J fra, Och hand fandt det lige Som hun Sagde, och tog Saa fiellen i fra, och gick nid och tog tre bøster flesk, och baar dend Samme Nat till Anne Knudtzdaatter, och hun annammede dennem strax, och gaff hannem Øll der for hen Ved For 16 ß dansche, och Loffued hannem Mere Som hand eige bekomb, Och Sagde hand at hand ville annamme Sacramentet der paa, och gladelig dø der paa For det tredie Bekiende at hand haffde Staalet enn Fyer laas bøßße J fra Madtz Brøden i Rocke Sogen huilcken er Worderet for 3 dr. End Videre behiende att Anne Knudtzdaatter haffde werret effter hannem Well J 14 dage och begerret at hand schulle stielle 2 lamb paa Roßnes J fra Velb: Gerloff Netterhorst da Suarede hand at hand ville heller stielle dem i fra en bonde, da Sagde hun du schalt tage dennem der huor Wdoffuer hand tog demb der, och forschaffede dem till Anne Knudtzdaatter, dett enne var et lidet, og et Noget større, og fick hand noget Mad och øll der forre. Dernest behiende forne Anders Erlandsønn at hand haffde Staallet Jt qrt Korn paa Sørle J Berg sogen Som Biørn Andersønn paa Splidebuens strand bad hannem huilcked hand ochsaa bekom aff hannem och gaff hand hannem noget brendeuin der for, Sampt Jt stycke toback en Spandlang och Nogen Mad For det fierde bekiende hand at haffue Staallet en Øyxe, en bøßße och Nij allen strie, J fra Jonn Fladby i Schiee sogen. Øxen fick Biønn Anderßønn paa Stranden och gaff hannem Øll der fore, Bøßßen Och Strien fick Raßmus paa Stranden, Mens Siden fick Manden Sin bøßße Jgien, Som tyffuens moder Motte fly hannem, Thi Raßmus truede hinde der till, at hun Motte Leusne Manden den Jgien Mens Strien fick hand 1 ½ Kande Øll fore med en god Villie For det fembte Sagde hand at haffne Stollet ½ tønde Korn J fra Euen Wijg, Som Anders Pederßønn paa Neßßet fick, Sampt haffde hand stollet paa Kientorp fire høns och et Læris Lagen, hønsene fick Anders Pederßønn, Och Lagnet fick Anne Knudtzdaatter Och Sagde hand at hand ville gaae till Sin død der paa at Saa dant ehr J Sandhed For dett Siette, bekiende hand at haffue taget en brun hest hoß Peder Liholt, dend Reed hand J forgangen høst paa Lundestad Eyer, Siden tallede hand mett Velb: Jomfru Mette Bild, da Spurde hun hannem huor fick du den hest, Som du haffuer Redet hid paa mine Eyer, da Sagde hand hindis Velb: huor hand fick dend, da Suarede hindis Velb: da lader ieg Sette den Jnd Nar Manden Kommer schal hand faa den Jgien Vden Nogen forhallningh For det Siuende Bekiende och saa at hand Tog Jt plog Jern J fra Tosten Jellestad J forgangen aar, om Waaren och det fick Anne Knudtzdaatter och gaff hun hannem en kande Øll der forre Och end widere Sagde at hun haffr huer dag paa Otte dags tid tilforen Beditt hannemb om et plog Jern, huor for hand och saa Har for aarsaget till at Stielle Samme Jern, End ydermere Sagde at hand haffde Stollet et Lamb J fra Tosten Jellestadtz Vermoder Som Anne Knudtzdaatter ochsaa fick, och Sagde atter igien at hun var en Rod til alt det onde hand haffde giort Dernest for dett ottende Bekiende hand at haffue Stollet en dyne J fra Peder Rødt mett Strie Waar paa, dend bar hand till Søffren Suendttzønn paa Stranden och wille Selle hannemb Samme dyne, huilcken dyne Søffren Wed tog, och Sagde beholder ieg dynen Sa schalt du faa Betallingh der forre, och beholder ieg dend iche Saa faar du Jngen betallingh, och Noget der effter fick Søffrens Naboer det at Vide Saa torde hand Jche haffue dynen. Gick der fore til Peder Rødt, och Sagde hannem om Samme dyne huor for hand fick inted der fore. Dertill Suarede forne Søffren Suendtzønn, at Tiuffuens Moder Bar en gammell Scharns dyne till hans døer och wille Selge hannemb dend, Saa haffuer hand Spurt at Peder Rød schulle haffue mist en dyne huor paa Søffren, Om anden dagen der effter gick Till Peder Rød och Spurde hannem om hand haffde Mist Nogen dyne, da Suarede hand ieg iche Wed det, Om anden dagen der effter Som War en Onßdag och bede dag, da hand Reed till Ous, der møtte Peder Rødtz Sønn hannem, och der hand Komb Till hannem Sagde hand, Søffren i tallede med min fader den anden dag om en dyne Nu haffuer Vij Saunet dend, da Suarede Søffren hun ligger ved min dør da kand hand farre ned och tage dend, och Samme dag komb baade Peder Rød och hans Sønn ned Och tog Samme dynne Jgien, Mens Søffren benegted Och Sagde at hand aldrig haffde faaet nogen dyne aff Samme tyff For det Niende Bkiende hand at tyges dreng haffde bedet hannemb at hand schulle fly hannem nogen Lamb, Och der for Stall hand Try Lamb, i fra Hendrich Reens Rødtt, det andet i fra Amund Norby J Berg sogen, det tredie tog hand i fra Jahan Torp, dj Samme Lamb fick tyges dreng, och gaff hand hannemb 6 ß for huer støcke, och enda Noget Kaffring brød, drengens Naffn ehr Niels Jensønn och møtte drengen och det haardeligen benegted, Jcke at schulle J Sandhed befindis For det tiende Bekiende hand at hand Laae en natt J Helge Krogs huus, da bad Helge Krog hannem, at hand schulle følgis med hannem till Hußeby da Vndschyldede forneffnde Anders Sig och Sagde at hand var Siugh, da drog Helge Krog hen Samme Nat och Tog 2 tønder korn i fra Suend Hußßeby, och var hans Sønn Mett hannem, desligeste Sagde at hand och saa haffde Stollenn en Slibestenn J fra Arffue Alßrød, Møtte forne Helge Krogh, och Sagde der aldeles Ney for, ey heller schulle nogen hannemb det Loffuer beuißße, Er dog Strax frambkommen Arffue Alsrødtz Sønn, ved Naffn Madtz Arffueßønn och Sagde at hand schulle beuißße at hand haffuer fundet Samme steen J hans Veogn Och haffuer Sig dend till Kiendt mod tuende mend For dett Elleffte Bekiende hand at haffue Stollet Jt quartell draaßße, J fra Peder Hußßeby, och et qrt Draaßße J fra Jonn Hußßeby, Som Raßmus paa Stranden fick aff hannem och gaff hannem Øll der forre For det tolte bekiende hand at haffue staallen Netten allen Lerrett J fra Peder Hußßeby Som ehr opmaalt paa tinget och Worderitt aff Morten Backe, och Halffuor Klockerødt allen 14 ß. End och saa bekiende at hand haffde Kiøfft aff Christen Paaschis Sønn, Midler tid hand Laae paa Schouffuen kund for 6 schillingh For dett trettende bekiende hand at haffue Staallet en Kiedell H fra Allexander Nauestad, och en trøye och et par boxer, Samme Nat i det Samme huus, huilcke Klæder tilkomb Allexanders husmand, Klæderne Sled hand Sielff Wd, Mens kiellen Leuerit hand till Jom fru Mette Bils tienner Nemblig Torckill, Mens huor hand giorde aff dend Wed hand Jche For det fiortende bekiende hand at haffue Staallen en Trøye met Bommerßis remer paa, J fra Niels Vigenne och et blaat schiørt, Som hand haffde giort Sig et par Boxer Vdaff huilcke Klæder hand haffde paa for Rette Effterdiß forberørtte Leilighed, Sampt forne Anders Erlandsønnz Egen frij villige Bekiendelßße Om Saadanne Hans groffue bedriffter Och Whørsomme gierninger, Satte Welagte Hans Kielßßønn Kong: Maytts fougid Jbidem Vdj alle rette Omb hand Jche burde Liide och Straffis paa Liffuet der forre, effter Lougen, och Kongelige Mandater, Saa der Vdoffuer kunde komme frycht och Redßell paa andre flre Som Saadant Bruger, och der Sigh Kunde omuende, Rette och bedre, Vdj tide, Och at Samme affsagt Maatte hannemb mett ald forne fange hans bekiendelße Vnder forseigling Offuer Leueris, Met fast Videre for Retten Bleff Procederit. Da effter Slige tilfeldige Vilkor, och forne Anders Erlandßønns Eigne groffue Bedriffter Vdj Tiuffueries handling Och Øffuelße, Sampt och saa Hans Entholding J fra alle Christen Mennischers Samfund Och Christelige Omgiengelße, Som baade ehr Skammelig att giøre, Saa Velßom haldstadigt Leffnet Saa at fremb førre Och iche Nogett Christen Mennische Sømmer. Haffuer der for dommere och dannemend Baade effter Gudtz Loug, och Saa Vell Som Worris aller naadiste Herre och Kongelig Maytts: Lough och Wdgangne Mandater Vdj Norge, Saa ledis her omb for Retten forre funden, och mett hans Eigenne gierninger, Offuer hannemb dømbt och affsagt at hans Liff for Saadanne hans gierninger schall Verre forbrut, och Kong Maytts fougid Effter Lougen Och Kongelig for Ordninger Megtig at Werre hannemb at Lade Reffse, Nar tiden och Leilig heden Siunis, Hannemb Best kand falde, Som gemenligt andre Mißdedere for tyffuerij afftagis Bør, Mens huis Belangende tyffuens frij Villige Bekiendelße for retten, da Naar der omb Steffnis och kaldis gaais der Om huis Loug och Rett ehr dißz till Windisbiurd RA, RK, Lensregnskap, Fogderegnskap, Verne kloster len, 1/5 1639 - 1/5 1640, datert 12. mai 1640.
19/6 1641 Lensregnskap Verne kloster 1640-1641 Annammid 1 dr aff Jngeborre Røed i Skieberig Sogenn i Holding aff 2 thønder Maldt. RA, RK, Lensregnskap, Lensregnskap, Verne kloster len, 1/5 1640 - 1/5 1641, datert 19. juni 1641.
6/3 1645 Kontribusjonsskatt jonsok og mikkelsmesse 1644 Effterschreffnne Børge Biørnestad, Eleff Claustad, Einer Jffuersbye, Matz Slaugenn, Brynnild Øngerøenn och Jenns Øyestad Eedsuorne laugrettismennd udi Schieberig och Jnngedals Sogner udi Wernøe Closters leenn, Giører witterligt at anno 1644 den 18 7bris ware wi loulig tilmeedt forsamlet paa woris Rete tingstue med woris lennsschriffuer och gandsche almue sammestetz att wj effter øffrig herrens befaling schulle legge denn paabudne 12 dalers schat for Neruerende aar ut supra, daa for oeß er fremkommenn ehnn deell fattige och forermete folch, som niest haffuer Siddest i Landzveyrj for dønichtorg aff krigßfolch och deroffuer er Slet Vdkomen och Jntet haffuer Rad eller formue till ingen schatt och ere effterschreffne vsi Schieberig sogenn Heelle gaarder Nemlich Peder Weßberig, Olle Wesberig, Knud Vnneberig, Brynnild Schieltorp, Thormoe Stoerdall, Jenns Stabetorp, Nielß Horneß, Frandz Effuenßenn Horneß, Oluff Berig, Seibiørn Soelberig, Peder Hauge, Johan Berig, Erich Berig, Peder Foeß, Jngebret Noelimb, Suend Hauge, Erich Wiig, Thord Wiig, i forne: meder Er geraaden i armoed End er oß beuiist udi Dandhed, at welb: Danniel Bild Otterßenn til Hauffslund, lader Sielff bruge Jalleff, Nordbuer och Fladberig, och giøer deraff Roes tieniste Jtem den forudenn haffr hanns welb: laugt truende Torps gaarder vnder hans welb: Hauffuntgaard, Luisgaard bruger Capellan til Schieberig kierche, Jtem truennde gaarder haffuer Franndz Hornes frj effter Kon: M: breff, giøer och deraff Roes tienneste, Halffuegaarder ibm som er iligemaader forarmet, Nemlich Christenn Røedstad, Peder Børt, Hannß Øyebye, Jtem Pillefoes liger ødde, och Raßmuus Foes er Klocher til Schieberig kierche, findis och effterne: Ødegaardstzmend ibm som liger Slet øde och intet er megtig till at bruge och en deell forarmet effter Mend talerres Videre formelding, Oluff Field, Sandbech øster, Sandbech Wester, Oluff Byete, Røedtz ødegaard, och Killingenn bruger Klocheren till Berig Kierche, Jtem Tueder Saug staaer Slet øde dete aar, Och welb: Oluff Christofferßen bruger den halffuepart udj Børttsaugenn som hans welb: och giøer Roestieneste aff.
Befinndis udi ligemaader udi Jngedals Sogenn, Effterne: at were forarmet som iche haffr Raad eller Formue til at schatte, Nemlig, Heellegaarder, Anders Siffuersstad, Oluff Siffuersstad, Tharald Siffuerstad, Niels Bøe, Giord Dølle, Jngebret Brarøed, Christen Jellmung, Thosten Jellestad, Siffuer Jellestad, Joenn Bruußebye, Halffuord Thorpen, Lauritz Tobrou, Jacob Weßgaard, Oluff Helle, och Effuen Fannge, Jtem ehr øde Och iche dete aar brugtt, Kiendtorp, Nordgaard af Woldd, Jtem Halffuegaarder der Sammestetz som ehr och forarmede mend der paaboer, Och Kannd ich Komme denne schatt affsted, Nemlig, Halduord Klocherøed, Giør Kaxrøed, Oluff Siøetorp, Amund Jellestad, Jsraell Flinngetorp, Bendt Heer, Jtem Staaer effternr: Ødegaarder Slett øde, Nemlig, Lillegaard, Sørlej, Berger, Synnder Huußebye och Vold, dett wij dißße forschreffnne iche med billighed dennom dette tinngßvitne Kunde benegte, att de Samptligenn iche Formue haffr, (och ehr øde efftersom forgemelt er till att Vdgiffue denn paabudne 12 dallers schat.) Vdenn diris gandsche Vnderganng och fordreffuelße, Till winndes biurd, Vnder woris Signeter. Ex Gudtzlund ut Supra 		RA, RK, Lensregnskap, Kontribusjonsskatt, Verne Kloster Len, Jonsok og Mikkelsmesse 1644, datert 6. mars 1645.

Rød sag

Hendelser

1999 Rygh, Smaalenenes Amt Rygh, Oluf: "Gaardnavne i Smaalenenes Amt", Bind 1, Rød Rygh, Oluf: "Gaardnavne i Smaalenenes Amt", Bind 1, Faksimile Ringstrøms antikvariat, Ingedal, side 249
29/10 1641 Landskatt mikkelsmesse 1641 Wij Effterschreffnne Amund Bøe, Peder Gudzlund, Madz Slagen, Torbiørnn Jngerøen, Hans Søelle och Lauritz Vold, Eedsuornne Laugrettesmend Vdj Jngedals Lehen, Kiendis och for alle Witterligt Giør att Anno 1641 denn 16 October, Vaare Wij paa Gudzlund Slmindelige Skatteting, daa Michaelj schatten effter Høigbemelte Kongh: Mayetts Naadigste schatte Breff schulde leggis och paabydes, Er daa Samme thid frembkommen dißße Eddterschreffnne, Som Sauger Vdj Jngedals len Bruger, Nemblig Halffuer Rønild, Som Rød Saug Bruger, Joen Halffrßønn Som Vold Saug Bruger, och Olle Torpemb Som Thorpom Saug Bruger, Och Sig Beklagede Att dj Slett Jnted Haffde schorenn pa Samme Sauger J denne Sommer, Mentte der fore Att dj Jche Burde giffue Nogen Delleschatt, Effterdj dj Haffde Jngen kunde faa schorenn, Huor Omb dj Waar Tings Widnne Begierende, Daa ehr dette Os Saa Well Som Meninge Almue J Guds Sandhed Witterligt, att dj Wdj denne Sommer, paa Samme forne: Sauger Jntted schoren haffr formedelst stoer tørch, att dj Jche haffuer hafft Vand Thil Samme Saugers fornødenhed, huor foore dj ey heller Nogen Skatt haffuer Wdgiffued, att dette Saa J Sandhed ehr, Bekreffter Wij med Voris Zignetter her Nedenn Vnnder thrøcht, Actum ut Supra RA, RK, Lensregnskap, Landskatt, Verne Kloster Len, Mikkelsmesse 1641, datert 29. oktober 1641.