Biografi
Rover er nevnt som bruker av Vennesgård i Ås fra 1608 til 1643.
Se også Vennesgård.
Referanser
I Ås bygdebok er han nevnt med følgende:
Roar Vennersgård er nevnt første gang i 1608, da han leverte tømmer i Drøbak, og satt med gården til 1643. Han var kirkeverge 1633-34. I de vanskelige krigstidene i 1640-årene greide ikke Roar å svare den høye landskylda som han burde, og Paul Thrane drev ham fra gården i 1642. Roar klaget til Norges Statholder over prosten, som han mente hadde brutt avtale. Statholderen ba futen sørge for at enhver ble holdt ved retten etter billig og kristelig kontrakt - og mer hører vi ikke om Roar. Dette var våren 1643.
Hendelser
| 1971 | Ås bygdebok, Bind 1, Gårdshistorie I | Vik, Trygve: "Ås bygdebok, Bind 1, Gårdshistorie I", Vennersgård | Vik, Trygve: "Ås bygdebok, Bind 1, Gårdshistorie I", utgitt av Ås kommune, side 556 |
| 12/11 1613 | Fogderegnskap Follo 1612-13 | Anamit ½ dr aff Rouir Wenneskall i Steffnefaldtt. | RA, RK, Fogderegnskap, Follo fogderi, 1/5 1612 - 1/5 1613, datert 12. november 1613. |
| 1/5 1642 | Fogderegnskap Follo 1641-1642 | Rasmus Michelsøn Sourenschriffuer udi Neder Rommeriighe och Follugh fougderiehr, Sampt Gulbrand Quedstad, Anders Øekrenn, Olluf NørdreAaß, Raßmus Wßbye, Rouer Wennergaard och Lauridtz Sundbye, æidßourne Lougrettismend wdj Aaß Prestegield paa Bemeltte Follugh, Giør hermed witterligtt, att Anno christj 1641, dennd 28. Juny, wahre wie epther lougligh Ahnordningh forßamblede paa Klunderud Aalmindelige Stefnestafue her ibihd: Retten att Betiene, Ofueruerendis Kongl: Maytts: fouged, Erligh welacht och forstandighe Johan Herfordt, hans fuldmechtighe Thiennere Morttenn Jørgenßenn, Sampt Bonde lehnsmanndenn, well fornumstighe Mand, Anders Outtersrud, Med flehre dannemends Nehruerelße. Huor da Samme Thiid kom for oß wdj Rette, Hans Drøygbache och Thaasten Glaeßliids høstrue, Nemligh Maren Hansdaatter paa Sin hoßbond, forbemeltte Thaasten Gloeßliids weigne, her ibihd: Boende, paa deris eigne och Med Konsorters weigne, Lydeligen for Rettenn Opßagde, ehn Saugh kaldis Gloeßliid Saugh, paa Marie Kierchis Proustie grund her Sammesteds Bestaaende, Som Aarligen schylder wdj Grundleie, Thill Kongl: Maytt: Threj ortt, och Thill Bemeltte Proustie Ombudsmand, Threj Richs ortt, huilchen Saug die hiidJndtill wdj Brugh haft hafuer, Och derfor Nu faaregaf Omberørtte Saugh, iche ydermehre Thill Brugh att will Beholde, eller epther denne dagh dend att wehre Begierendis, Thill Noged Brugh att optaghe, Meget Mindre Thill Nogen Grundleie eller herepther forfaldende schatter, att wille Suahre eller wdgifue, Mens denum fra Samme Saug och Brugh, gandsche wille wehre Abßondred och Erlediged, Och det formedelst die wdj denne Beßuerlighe Thiid, iche wiste denum att wnderstaae, eller kunde Afstedkomme, deß herwehre paabudne schatter eller Andenn Rettighed att wdgifue, huilched forberørtte forbemeltte Morttenn Jørgenßenn, paa foreschrefne Sin hißbond, Johan Herfordts weigne, wahr Begierendis wie hanum schriftlige wnder forßeiglingh wille Meddelle, forbete: hans hoßbond Thill fremdelis epther Rettningh, det wie med Billighed iche wiste eller Burde hanum Benechtis, Mens Thill deß Sandheds windißbiurd herom wndertrøchte woris Signetter, Actum Die et Loco ut Supra. | RA, RK, Lensregnskap, Fogderegnskap, Follo fogderi, 1/5 1641 - 1/5 1642, datert 1. mai 1642. |